1. Fingeraftryk
2. Fingeraftrykkets nytte for politiet
3. Forbrydere skal samles i et internationalt bureau
4. Identificeringen af forbryderen via fingeraftrykket
Fingeraftrykkets nytte for politiet
Afgivne fingeraftryk.
Fingeraftrykkets bevisværdi beror i første række på, at der ikke er to ens fingeraftryk.
Det kan efter sagens natur ikke matematisk bevises, men det er en erfaringssætning. Folk, der har været eksperter i årtier, har aldrig set to fingeraftryk, der faldt sammen, end ikke to, som det voldte nogen vanskelighed at adskille. Galton har udregnet, at der for en enkelt finger kan være 64 milliarder forskellige mønstre og for dem alle 64.000.000.000 i tiende muligheder, og en anden statistiker, brassilianeren Ramos, har udregnet, at når man vælger 20 karakteristiske punkter i hver af en persons fingre og beskriver dem nøje så vil der gå over 400 millioner århundrede, før der igen fødes et individ, der har de samme punkter. Desuden er det konstateret, at fingeraftryk af samme finger taget med 40 års mellemrum ikke viser spor af forskel i mønstret. Som andre af legemets dele undergår naturligvis fingren forandringer med alderen, den får rynker, men på fingeraftrykket viser det sig som hvide linier, der går på tværs af og ikke forstyrer det mønster, som de fine hudfolder, papillarlinjerne danner. Alle en persons fysiske egenskaber ændrer sig med årene, også øjnenes farve, men mønstret er uforanderligt det samme fra fødsel til død. Et fingeraftryk af det endnu ikke opløste lig af en 90 årig olding er ligedannet med det aftryk, hans finger ville have givet, da han lå som et 5 måneders foster i moders liv. Selv om en finger bliver såret eller brændt eller slidt på grund af legemliogt arbejde, vil fingeren heles således, at mønstret genopstår i samme skikkelse, hvilket hænger sammen med, at beskadiget hud opbygges dybt inde fra.
Fingeraftrykkets nytte for politiet ville naturligvis synke i betydning, hvis der i så henseende var forskel på de forskellige menneskeracer, men det er ikke tilfældet. Papilarlinjerne følger ganske de samme love hod hvide folk og negre, i rød hud, og i gul, ja endog hos Chimpanser og Orangutanger.
Men fingeraftryk-tekniken ville kun være til ringe nytte, hvis det ikke var muligt at klassificere aftrykkene således, at man i en given samling hurtigt kan finde, hvor et bestemt mønster er henlagt eller skal henlægges. Men det volder da heller ingen vanskelighed. Hvis et nyt fingeraftryk kommer ind i en samling, der i forvejen rummer ca. 1 million, tager det kun få minutter at afgøre, om et tilsvarende findes eller ej. Der bruges hertil forskellige klassiceringsmetoder, af hvilke de mest udbredte er Galton-Henrys, der anvendes i England, Skandinavien, Tyskland, USA. og flere steder, og Vucetichs i de spansktalende lande. I de fleste civilicerede lande er det ved lov fastsat, at politiet skal tage fingeraftryk af visse kategorier af forbrydere eller sigtede. Aftrykkene samles i centralbureauer, af hvike der findes 1 i København, 5-6 i Tyskland, og et meget stort antal i USA. osv. I København findes ca. 75.000 forskellige aftryk, i Berlin ca. 30.000, i London og New York ca. 500.000, og i Buenos Aires ca. 1 million. Det vil sige, at politiet verden over ligger inde med et uhyre identificeringsmateriale vedrørende forbrydere, men den rationelle udnyttelse af det har indtil de seneste år ladet meget tilbage at ønske, idet det enkelte centralbureaus aktionsradius er meget begrænset, mens det står forbryderen frit at forlade sit hjemsted og begå mord og indbrud overalt. Kommer der en tysker eller amerikaner til københavn, hvor han anholdes som sigtet, kan det volde adskillig besvær eller være umuligt at få ham identificeret, når han opgiver falsk navn eller fødeland. Man kan naturligvis mangfoldiggøre hans fingeraftryk og sende det til 50 forskellige centralbureauer med en vis udsigt til held, men det er både besværligt og kostbart, hvorfor det kun anvendes ved meget grove forbrydelser.
< Tilbage Til side 3 >