1. Et nederlag: Jeannette-Ekspeditionen
2. Kapital, skib og mandskab
3. Afrejse fra San Francisco
4. Overvintring
5. Is og sygdom
6. Bekymringer og mismod
7. Land i sigte
8. En isskruning sænker skibet
9. Et skridt frem og to tilbage
10. Udmattelse og død
11. Genforening og eftersøgning
12. Status efter ekspeditionen
Bekymringer og mismod
Om sommeren driver de mægtige isbjerge mod syd, ført langsomt af sted af havstrømmene. De er meget farlige for skibsfarten. Bekendt er, hvorledes det 46.000 tons store dampskib Titanic gik under ved sammenstød med et isbjerg i Atlanterhavet den 15 april 1912, hvorved over 1500 mennesker mistede livet.
Efter disse frygtelige nætter er man aldrig tryg. Der går måneder, før de Long igen tør klæde sig af, når han går til ro. Og isen presser stadig. Skønt skibet er så stærkt, som træ og jern kan gøre det, er det næppe i stand til at modstå presset. Der må to mand til at åbne og lukke døren til messen, og store 6 tommers tværbjælker knuses indtil ½ tomme ind i træet eller trykker sig ind i skibssidens planker. Den 19. januar springer skibet læk. Damppumperne må i gang, og deres regelmæssige slag høres fra nu af dag og nat uden ophør. En ny bekymring føjer sig sig derved til de tidligere, den, at de dyrebare kul skal slippe for tidlig op. Men heldigvis formår den dygtige og påpasselige Melville at bringe forbruget ned til det mindst mulige.
Skibet holder, og livet om bord falder trods stadig ængstelse i de vante folder. Den 26. januar er solen kommet igen. De har nu vænnet sig således til kulden, at de må arbejde i skjorteærmer, når temperaturen stiger til 00. Det skarpe forårslys generer også deres øjne. Det ville være en fordel, om sneen var sort, mener de Long. Ellers glæder de sig over hvert forårstegn og håber på bedre tider. I april ser de som et godt varsel en lille grå fugl, de ikke kender. Nu som i efteråret træffer de enkelte bjørne, sæler, hvalrosser, ræve, ænder og måger. Tilsynekomsten af disse gæster fra dyreverdenen og den eventuelle jagt på dem er en kærkommen afveksling. Også iagttagelsen af livet blandt de 40 urolige og grådige hunde giver dem megen afveksling og fornøjelse. Størst forundring vækker det dog, da de en dag på isen finder en levende sommerfugl. I maj gør de forårsrent indenbords, og de Long får derved sine møbler "isfri". Alene mellem en kommode og væggen fjernes 20-30 kilo is, dannet af den indendørs fugtighed.
Men det bliver småt med sommeren. Termometret kommer kun lidt over frysepunktet. Førend i august, når solen har gjort al sin magt gældende, kan der ikke være tale om at slippe fri. Endnu den 20. august er udsigterne kun mørke. Fra udkigstønden ses kun "is, is, is" De lever i en frygtelig spænding. Man forstår at de Long en enkelt gang kan blive mismodig og skrive: "Til hvad nytte er sundhed og energi, når vi ikke kan komme til at bruge dem!" Men som oftest slår hans stærke optimisme igennem: "Hold fast ved håbet! Det stærkeste mørke er lige før gry!"
< Tilbage Til side 7 >