Lørdag 21/5 2022.

Galdeblærens funktion

Titel: Tarmsystemet - Fordøjelsen. Kategori: Sundhed og sygdomme 1926. Side 4 af 6 < Tilbage

Overmunden. Tænderne i overmunden: På hver side 2 fortænder, 1 hjørnetand, 2 uegentlige og 3 egentlige kindtænder. Tænderne begynder fordøjelsen ved at afbide og sønderdele føden.
  Undermunden. Tænderne i underkæben: På hver side 2 fortænder, 1 hjørnetand, 2 uegentlige og 3 egentlige kindtænder.

Galden består for en væsenlig del af affaldsstoffer - galdesyrer og galdefarvestoffer - og indeholder ingen fermenter. Ikke desto mindre har galden en meget vigtig opgave, idet den tjener til at opslemme de uopløselige fedtstoffer som fine dråber, der derved lettere kan angribes af bugspyttets fedtspaltende ferment. Fedtet spaltes i sine bestanddele: glycerin og fedtsyre, der opsuges hver for sig for atter at forenes til fedt. Mens bugspyttet kun afsondres, når føden kommer ud i tarmen, producerer leveren galde hele døgnet rundt. Denne galde løber midlertidig ikke ud i tarmen, men ind i en sidegang, som udvider sig til en pæreformet sæk, galdeblæren, hvori galden opbevares, indtil der under fordøjelsen bliver brug for den. Denne opbevaring af galden er imidlertid ikke uden farer, idet der kan komme udfældninger i galdeblæren, de såkaldte galdesten, som kan tilspærre galdegangen og fremkalde voldsomme kolikanfald og gulsot.

Efter at være blandet med galde og bugspyt føres føden videre i tyndtarmen ved sammentrækninger af tarmvæggens muskulatur. Herunder tilblandes den gradvis tarmsaft, som afsondres af små mikroskopiske kirtler i tarmvæggen. Denne tarmsaft indeholder er ferment, der spalter æggehvide.

Tyndtarmens bevægelighed sikres ved, at den er ophængt i et krøs, der dannes af bughinden, som beklæder tarmene, og bugvæggen. Under passagen gennem tyndtarmen opsuges største delen af de næringsstoffer, som organismen har brug for af slimhinden, der er ujævn og springer frem i ganske små tappe og således frembyder en stor overflade. Sukker og æggehvidestoffernes spaltningsprodukter tager deres vej med portåren til leveren, mens fedtet for en stor del optages af tarmens lymfekar, der efter et fedtholdigt måltid kan indeholde en væske, som er helt mælket af fedt. Tillige opsuges der vand fra føden, således at den bliver mere og mere tyktflydende, jo længere man når ned i tyndtarmen. Samtidig begynder bakterierne at udfolde en livligere virksomhed. I tolvfingertarmen er der kun ganske få bakterier, idet mavesyren og ukendte forsvarsstoffer har dræbt dem eller hæmmet deres vækst.

Ved bakteriernes virksomhed indtræder der forskellige forrådnelser og gæringer, der mere og mere giver tarmindholdet afføringens bekendte karakter, men det er dog først i tyktarmen, at dette rigtigt bliver fremtrædende.

< Tilbage  Til side 5 >