1. Det danske smør og eksporten deraf
2. Krisen for kornproduktionen i landbruget
3. Mælkens vej til mejeriet
4. Betaling af mælken afregnes efter fedtindhold
5. Produktion og eksport af dansk smør
6. Det danske verdensberømte lurmærkede smør
7. Konkurrencen på det internationale smørmarked
Det danske verdensberømte lurmærkede smør
Den danske lurmærkede drittel, Danmarks budbringer i det fremmede, smørrets mest anvendte emballage.
For vore afsætningsforhold har gennem snart en menneskealder det danske, verdenskendte "Lurmærke" været af udover skuelig betydning. En tydelig mærkning af en god vare, sådan at den let huskes af køberen og forbrugeren, vil til alle tider være kendt som en god støtte for en sælger af den pågældende vare. Når tillige et sådant mærke kommer til at betyde noget bestemt med hensyn til varens indre egenskaber, således at køberen blot ved at se dette mærke nogenlunde ved, hvad slags vare han har med at gøre, vil det betyde en yderligere støtte i salget, ikke mindst for en eksportvare. Disse gode egenskaber har det danske Lurmærke - og endda adskillige andre, mere specielle.
Oprindelig blev det - for øvrigt netop for 25 år siden - indregistreret som et almindeligt varemærke for smør fra et enkelt mejeri. Derefter blev truffet den ordning, at mejerier, som indmeldte sig i en forening, den såkaldte "Smørmærkeforening", fik adgang til at benytte Lurmærket - vel at mærke, når de underkastede sig visse bestemmelser, der koncist og strengt tog sigte på, at smør under Lurmærket var af en bestemt kvalitet, således altså, at på den anden side Lurmærket garanteret denne. Det blev altså et kvalitetsmærke og et garantimærke.
Det hensigtsmæssige i en sådan foranstaltning blev hurtig øjensynlig, og i løbet af ganske kort tid sluttede langt den største del af samtlige mejerier sig til Smørmærkeforeningen. Til dette bidrog tillige, hvad der ved siden af den foran nævnte ensartede fordeling af smørproduktionen over året er en løftestang for dansk mejeribrug, af det smør, som produceres på landets ca. 1600 forskellige mejerier, i henseende til kvalitet ligger omtrent ens og til alt held meget højt, således at dansk smør under et fælles mærke i udlandet kunne gå ind på markedet omtrent som eet parti. Udviklingen førte naturligt med sig, at man kom til at betragte Lurmærket som et "dansk" mærke, og nogle få år efter Smørmærkeforeningens dannelse blev der da også truffet en overenskomst med staten, hvorefter Lurmærket blev et dansk statsmærke. Derved skabtes grundlaget for den stilling, som råder i øjeblikket, nemlig at Lurmærket ved siden af som tidligere at være et kvalitets- og kontrolmærke nu er undergivet regler fastsatte ved lov og ad officiel vej, således at køberen ude i det fremmede af dansk smør under Lurmærket, ved, at dette smør svarer til visse fordringer, indeholdt i Lurmærket og endvidere, hvad der til enhver tid er af en vis betydning i kredse i udlandet, at bestemmelserne overvåges af statens myndigheder.
Hvad Lurmærket kræver og garanterer, er for smørrets vedkommende navnlig følgende:
1) Detskal være fremstillet af pasteuriseret fløde opvarmet til mindst 80 grader Celcius.
2) Det må ikke indeholde mere end 16 procent vand.
3) Det må ikke indholde andre præserveringsstoffer end almindeligt kogsalt.
4) Det må ikke farves med Anilin, og endelig.
5) Det må ikke være forfalsket, specielt ikke være blandet med margarine.
Ved siden heraf, fastsætter imidlertid loven af 12. april 1911, at mejerierne for at erhverve Lurmærket til brug skal deltage i visse lovbefalede bedømmelser ved landbohøjskolens forsøgslaboratorium, og Lurmærket bliver derved, idet der fordres opnået en bestemt gennemsnitskarakter ved disse, et kvalitetsmærke. Som almindeligt eksportmærke er Lurmærket fastslået derved, at det i loven er forbudt at eksportere smør, som ikke er forsynet med Lurmærket.
< Tilbage Til side 7 >