1. Eksaminer ved universitetet
2. Det Teologiske Fakultet
3. Det Rets og Statsvidenskabelige Fakultet
4. Den juridiske embedseksamen
5. Det Lægevidenskabelige Fakultet
6. Den medicinske student
7. Det Filosofiske Fakultet
8. Det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet
9. Arbejdet efter studietiden
Det Filosofiske Fakultet
Københavnske studenters og professorers deltagelse i hovedstadens forsvar under belejringen 1658-1659. Efter maleri af V. Rosenstand i universitetets festsal.
Efter 2. del A fortsætter man studiet af den kliniske og teoretiske medicin og kirugi, og hertil kommer af nye fag - foruden fødselshjælpen, som en del dog giver sig af med inden 2. del A - retsmedicin og operativ kirugi, heri indbefattet instrumentlære.
Endelig kommer efter overstået eksamen det højtidelige Øjeblik, da man aflægger lægeløftet og har ret til at udøve lægevirksomhed her i landet.
For de flestes vedkommende er læreårene dog ikke forbi hermed. Mange tilbringer 5-6 ja 10 år som kandidater, senere som reservelæger på de store hospitaler for at få en fyldig almen uddannelse eller for at uddanne sig i et eller andet speciale, ofte med en doktordisputats for øje.
Studiet er gratis, når undtages eksamensgebyr og en ringe betaling for de kurser, man deltager i, hvilket kan beløbe sig til 150 Kr., der medgår for ca. 1000 Kr. bøger og instrumenter til studiet.
Trods den lange læretid og trods det faktum, at ca. 40-50 procent af medicinske studenter går fra studiet uden at opnå eksamen, er der overproduktion af læger i den grad, at det allerede nu er vanskeligt for de unge læger at få plads, et forhold som sikkert yderligere vil forværres i de kommende år.
Det Filosofiske Fakultet
Det filosofiske fakultet er vel det mest brogede af universitetets fem fakulteter. Det gælder dels de fag, som studeres, dels det omfang, hvori studierne drives eller, nærmere bestemt, de prø,ver, der for de fleste danner afslutningen på universitetsstudierne.
Det første trin er som ved alle de andre fakulteter den almindelige filosofiske prøve, der giver ret til den ikke så særdeles højt estimerede titel cand. phil.
Dernæst er der ved det filosofiske fakultet en embedseksamen, svarende til de andre fakulteter. Dens navn er Magisterium, skoleembedseksamen, der giver sin indehaver ret til titlen cand. mag. (candidatus magisterii) og nærmest er tænkt som en uddannelse til lærergerning ved de højere skoler. Normalt omfatter den et hovedfag og et bifag, det første naturligvis af større omfang end det andet, og et videnskabeligt studeret område. Fagene er dansk, engelsk, fransk, latin, græsk, historie, kristendomskundskab, gymnastik og sang (i de tre sidste fag kan der kun tages bifageksamen). Endvidere kan man ved fakultetet underkaste sig en prøve, der i højere grad stiller krav til videnskabelig modenhed end til kundskabstilegnelse. Prøven, der kaldes Magisterkonferens og giver adgang til titlen mag. art. (magister artium), kan tages i de fleste af skoleembedseksamenfagene, men også i andre som filosofi, sammenlignende sprogvidenskab, almindelig og sammenlignende sprogvidenskab, almindelig og sammenlignende litteraturvidenskab, relegionshistorie, kunsthistorie, musikhistorie, klassisk arkæologi og folkemindevidenskab.
Studiet til skoleembedseksamen og magisterkonferens vil efter de nugældende bestemmelser kunne fuldendes på 5-6 år.
< Tilbage Til side 8 >