Torsdag 22/8 2019.

Slagtemetoder

Dyremishandling og behandling. Kategori: Dyrenes verden 1926. Side 3 af 7 < Tilbage

Udsultet dragonhest. Denne hest, der, da billedet blev taget, var en gammel radmager hest med fuldstændig forkrøblet venstre forben, havde i sin ungdom været dragonhest. Trods det elendige udseende bærer den dog præget af at være en ædel hest. For at fri den fra yderligere lidelser blev den købt af "Hestens Værn" på Fyn og slagtet.
  Vanrøgtet hest. Denne hest har i høj grad været udsat for vanrøgt. Den blev af en dyreværnsforening foranlediget indsat til behandling på veterinærskolen. Man ser, at denne meget ædle hest er radmager og fuld af store sår over hele kroppen og i hovedet, hvor seletøjet har gnavet lige ind til kødet.

Vor dyrevenlighed strækker sig heller ikke så vidt, at vi ikke lader vore husdyr dræbe. Ganske vist kan drabet af et dyr netop ske, fordi man af dyrevenlige grunde vil befri det for lidelser af forskellig art, men vi lader dog også de dertil egnede dyr - svin, hest, ko, får og høns - dræbe, for at de kan tjene os til føde. Så længe vi har disse dyr gående om os, ligger der alligevel dybt i vor natur en følelse af, at vi bør tænke på dem og behandle dem godt.

I tidligere dage søgte man ligesom nu at bedøve dyrene, før de blev slagtet. Helt op i vore dage har man hertil benyttet den måde, at man slog dyrene på panden med dertil egnede økser, som var forsynet med en lille dup, der trængte ind i hjernen og derved bedøvede dem. Skønt skydevåben har været kendt i masser af år, varede det dog længe, inden man kom ind på at skyde dyrene før slagtningen. Grunden til, at man først så sent som i de sidste år er kommet ind på denne metode, der virker langt pålideligere end slaget med øksen, er den, at brugen af skydevåben altid rummer en vis fare for brugeren og for de nærmeste omgivelser. - Nu er man imidlertid nået så vidt i konstruktionen af let anvendelige skydevåben til dette brug, at slagtning feks. i København nu skal ske ved skydning af dyrene. En modsætning hertil danner de ortodokse jøders slagtemetode "Schächtning", der foregår på den måde, at dyret dræbes ved at halsen skæres over med en meget skarp kniv, før dyret er bedøvet. Da Schächtning kun må udføres af enkelte udvalgte og i det hele foregår som en relegiøs ceremoni, er den vanskelig at komme bort fra, så længe der er trosfrihed i Danmark, selv om hele akten på den, der ikke er ortodoks jøde, nærmest virker som en gammeldags ofring.

Misbrug og vanrøgt af dyr samt dyremishandlinger forekommer heldigvis meget sjældent her i landet. Hos visse psykisk defekte personer viser deres sindsyge tilstand sig ved, at de finder trang til og tilfredshed i dyremishandling (Sadisme). Disse åndeligt defekte mennesker er dybt at beklage, og man må kun glæde sig ved, at deres forekomst her i landet hører til sjældenhederne.

Der findes dog enkelte personer, mærkværdigvis særligt blandt dem, der meget omgås dyr, som ved uforståelig råhed og ondskabsfuldhed forårsager dyrene smerte, uden at de dog har nogen tanke herom eller mener at dyrene bør straffes. Et forklarende ord og en venlig tilrettevisning kan ofte på glimrende måde vænne disse mennesker af med deres kedelige uvane.

Man ser desværre også somme tider, at ungdommelige individer "i drengestreger" eller "for at vise sig" i jævnaldrendes påsyn begår dyrplagerier, der har følger som individet aldeles ikke har tænkt sig muligheden af og som bagefter bittert fortrydes.

< Tilbage  Til side 4 >