Torsdag 22/8 2019.

Dyrs trivsel i zoologiske haver

Kategori: Dyrenes verden. Udgivet 1926. Side 7 af 7 < Tilbage

Hund i cirkus.   Løve i cirkus. Der er intet et cirkuspublikum har større fornøjelse af end fremførelsen af dresserede dyr i manegen. Men dyrevenner har altid ivret imod denne form for underholdning, idet det efter deres mening var forbundet med svære lidelser for dyrene at afrettes til at løse de opgaver, der blev dem stillet, og dette måtte navnlig gælde mindre intelligente dyr som fugle og visse rovdyr. Nu om dage kontrolleres al cirkusdressur meget nøje, og menneskene har også selv opdaget, at man kommer længst med det gode.

Såfremt indtrædende storm eller ishindringer må befrygtes at kunne medføre, at dyrene under transporten udsættes for beskadigelser eller andre lidelser, er veterinærpolitiet bemyndiget til at nedlægge forbud mod, at skibet medtager levende kreaturer.

De danske statsbaner kan ifølge en ministeriel bekendtgørelse forlange, at der medfølger vogtere, når kreaturer transporteres i vognladningsvis. Dette krav gennemføres altid, og det påbydes som en pligt for jernbanepersonalet at føre tilsyn med, at dyrene både under ind- og udladningen og under selve befordringen behandles forsvarligt og ikke udsættes for unødige lidelser. I tilfælde af uforsvarlig behandling af dyr ved mishandling, vanrøgt eller på anden måde skal personalet gøre anmeldelse til politiet herom.

Et vanskeligt spørgsmål i dyresagen har altid været zoologiske haver.

Selv de bedste billeder og de mest pragtfulde filmoptagelser kan dog ikke erstatte de indtryk af dyrenes væsen og karateristiske egenskaber, som ungdommen får ved at se selve disse dyr, selv om de holdes i fangenskab. I spørgsmålet om de vilde dyrs behandling i fangenskab har den bekendte dyrehandler Carl Hagenbeck indlagt sig umådelig fortjeneste ved med sit store kendskab til dyr at påvise, at man ved venlighed og god behandling kan få selv de vildeste dyr til at befinde sig godt og vise menneskene hengivenhed, når man anbringer dem under gode og betryggende forhold. Sine principper i behandling af vilde dyr indførte Hagenbeck i sin dyrepark Stellingen, hvor man kan se mange forskellige dyrearter færdes fredeligt imellem hverandre, fritgående på arealer, som er adskilt ved dybe vandgrave. Hagenbecks principper for indretning af zoologiske haver søges nu gennemført overalt, således at man forhåbenligt snart er fri for at se disse pragtfulde vilde dyr vandre rundt i store tremmebure.

I det store hele kan man sige, at de forskellige dyreværnsforeninger her i Danmark arbejder støt og roligt og uden den yderliggående fanatisme, der jo ofte er de gode bevægelsers største fjende. De i landet eksisterende love og bestemmelser er også af en sådan art, at dyrene i Danmark ikke kan komme til at lide nød eller misbruges, uden at man er i stand til at forhindre det.

Man må på den anden side heller ikke gå for vidt i sine følelser over for dyrene, således som det fortælles i anekdoten om den unge lægefrue, der ikke selv kunne lide at spise torsk, men for at glæde sin mand en dag ville traktere med kogt torsk. Til hendes rædsel sendte fiskehandleren hende en levende torsk, og da hun ikke nænnede at bedøve den ved at slå den ihovedet, besluttede hun efter mange kvalfulde overvejelser til sidst at kloroformere torsken, inden hovedet blev skåret af den. Hvorledes middagen med kogt kloroformeret torsk forløb, fortæller historien ikke noget om.

(Forfatter oplyst som: N.P.)
  < Tilbage