1. Vor tids underværker
2. James Watt opfinder dampmaskinen
3. H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen
4. Hjulet, måske den største opfindelse
H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen
Den magnetnål, hvormed H.C. Ørsted opdagede Elektromagnetismen.
Den 21 juli 1820 udsendte H.C. Ørsted (1777-1851) et latinsk cirkulære om sin opdagelse af elektromagnetismen: Når man leder en elektrisk strøm gennem en kobbertråd, som er anbragt i retningen N-S over en magnet, drejer denne sig, så at dens nordpol kommer til at pege i vestlig retning. En magnet påvirkes altså af en elektrisk strøm. Magnetisme og elektricitet er samme kraft. Denne opdagelse blev af den aller største betydning, idet den danner grundlaget for telegrafen, telefonen og de maskiner, hvormed man i nutiden fremstiler elektrisk strøm. På Ørsteds opdagelse byggede Sturgeon, da han opdagede (1825), at man kan fremstille en elektromagnet ved at vikle isoleret ledningstråd omkring en jernstang og sende en elektrisk strøm gennem tråden. Da bliver jernstangen magnetisk, men afbrydes strømmen, mister jernet straks sin magnetisme. I 1831 lykkedes det Faraday at frembringe en elektrisk strøm ved hjælp af magnetisme. Han havde en jernring, om den ene halvdel viklede han en ledning, og om den anden halvdel viklede han en anden ledning i samme retning som den første. Når han sendte en elektrisk strøm gennem den første ledning, blev ringen magnetisk, og der opstod da en elektrisk strøm i den anden ledning. Strømmen ophørte dog straks, men opstod påny i modsat retning, når strømmen i den første ledning blev afbrudt. Dette førte Pixü til konstrutionen af den første magnetoelektriske maskine (1832). En hesteskomagnet var sat på en akse, som kunne drejes hurtigt rundt. Over hesteskomagneten var anbragt et ligeledes hesteskoformet, men fastsiddende stykke jern, hvis ender den drejelige magnets poler just kunne passere forbi. Om jernet var der viklet en ledning . Sættes nu hesteskomagneten i omdrejning, vil jernet afvekslende blive nord- sydmagnetisk, og i ledningen vil der fremkomme elektriske strømme, som dog skifter retning for hver halve omdrejning af hesteskomagneten. De magnetoelektriske maskiner udvikledes siden til nutidens dymamo'er (dynamisk, græsk, betyder kraft), ved hjælp af hvilke man kan omdanne vandfaldenes kraft til elektrisk strøm.
< Tilbage Til side 4 >