Onsdag 12/12 2018.

Det danske smør og eksporten deraf

Kategori: Forretningslivet. Udgivet 1926. Side 1 af 7

Moderne dansk mejeri. Fra det indre af et moderne dansk mejeri - rummeligt og renligt.

I en af sine landøkonomiske afhandlinger skriver fader Holberg, at "Smørret er som sjælen udi de nordiske folks føde, og uden hvilken de mene, at verden ikke kan bestå. Thi de befatte under det ord smørrebrød alt, hvad jorden og havet tilvejebringer, såsom intet holdes ædendes uden det er syltet i smør. Og derfor, når de invetere til gæstebud, byde de gemeenligen på smørrebrød. Man ved også, at smørret gør fast en fjerde del udi en husholdning. Men smørtanden må udslåes, og vore smørædere må en tid renoncere på denne vellyst".

Sådan skrev den kloge mand i 1745, og som udtryk for tilstanden den gang er der jo ikke få lighedspunkter med vor tid. For ikke alene spiller den danske ernæring smørrebrødet en fremtrædende rolle, omend smørret unægtelig "gemeenligen" er erstattet med margarine, men i en væsentlig grad er smørret - og her ubestridt af margarinen - "sjælen" i vor økonomi, både privat og nationalt. Med rørende interesse omfattes alt, hvad der vedrører smør - produktionen og eksporten - af den danske offentlighed. I den politiske diskussion, i spørgsmål om krig og fred, har smørret til tider været det, hvorom det hele drejede sig, og til stadighed, gennem menneskealdre, har det ædle gule produkt været en af grundpillerne i det danske landbrugs og dermed i fremtrædende grad det danske erhvervslivs økonomi.

Det må på den anden side vel indrømmes, at den opståede popularitet for smørret ikke altid er bygget på omfattende kendskab eller indgående viden om enkeltheder med hensyn til de faktiske forhold - om produktionen og afsætning - som er forudsætningen for smørrets position i den danske folkebevidsthed. Lad os derfor se lidt derpå. Lad os følge smørret fra dets tilblivelse eller før denne, til det når sit formål - at blive spist.

Som igennem århundreder det danske landskab har haft sine kirketårne, således er de sidste årtier mejeriskorstenen indgået deri som et omend prosaisk så dog næsten lige så prægende led i den almindelige danske landsbys ydre fysiognomi. Landet over rager de op over bøndergårdenes runde grupper eller stationsbyernes blanke skifertage og udspyr i formiddagstimerne deres sorte røgmasser som et synligt tegn på, at maskinernes, industriens tidsalder har holdt sit indtog også inden for landbruget.

Der findes i hele landet nu for tiden ca. 1660 mejerier, nemlig 1335 andelsmejerier og 325 privatmejerier, så at ligesom Holger Drachmann synger midsommervisen om, at "hvert sogn har sin heks", kan næsten det samme siges for mejerierne, idet der er i alt ca. 1800 sogne. Tilblivelsen af en erhvervsgren, der beskæftiger så mange fabriksmæssige virksomheder uden standsning året rundt, søgnedag som søndag, 7 dage i ugen, er naturligvis ikke foregået i løbet af hverken 1 eller 5 år, og dog skete det omslag i dansk landbrug, som det nuværende mejeribrug er udslag af, i forbavsende kort tid.

Til side 2 >