Torsdag 22/8 2019.

Den medicinske student

Titel: Eksaminer ved universitetet. Kategori: Fremgang 1925. Side 6 af 9 < Tilbage

Studie gården. Studiegården med Sct. Petri Kirkes tårn i baggrunden. Til venstre ses annekset, som rummer rusauditorierne hvor de nybagte studenter forberedes til filosofikum. Til højre ligger Studiegården, der er opført i 1916 af Martin Borch. Her findes de teologiske, juridiske, statsvidenskabelige, historisk-filosofiske, geografiske og psykofysiske laboratorier. Arbejdsrum hvor de studerende har adgang til at studere deres fag ved hjælp af de nødvendige håndbøger. Endvidere rummer bygningen flere øvelsessale og auditorier - samt en frokoststue.

Når den medicinske student er kommet så vidt, tages der fat på det egentlige studium af de medicinske grundvidenskaber, som anatomi, fysologi og fysologisk kemi, dog er det ikke usædvanligt, at man allerede det første år har fulgt den indledende undervisning i anatomi.

Samtidig gennemgår man en rent praktisk uddannelse, idet man efter forberedelseseksamen indtegner sig til et års hospitalstjeneste, "volontørtjeneste", som for så vidt ikke svarer til sit navn, som man i virkeligheden er tvunget til at gå frivillig med. På de kirugiske afdelinger lærer man at bære og transportere operere og bedøve patienter, den elementære sårbehandling, forbinding og bandagering, og lever sig ind i den minutiøse renlighed, som overalt på sygestuer og hospitaler men ikke mindst på operationsstuer er af en så uhyre betydning. På de medicinske afdelinger lærer studenterne de almindelige metoder til undersøgelse af urin, afføring, opspyt, prøvemåltider med mere, de forskellige diæter og en række behandlingsmåder. Under volontørtjenesten følger studenten undervisningen i anatomi (læren om det menneskelige legemes bygning) og fysiologi (det menneskelige legemes funktioner), men det er dog først efter overstået hospitalstjeneste, studenten med fuld kraft kan kaste sig over disse fag.

Undervisningen heri foregår på det gamle kirugiske akademi i Bredgade og det fysiologiske institut, og den består af forelæsninger og eksaminatorier samt praktiske øvelser i mikroskopisk anatomi, fysiologisk kemi og dissektion (sønderdeling af lig med kniv og pincet) - Fag som er meget omfattende kræver et betydeligt arbejde, hvilket fremgår af, at der ved eksamen heri, den såkaldte 1. del, til hvilken man indstiller sig 2½ år efter forberdelseseksamen, dumper ca. 35-40 procent.

Efter 1. del er der endnu 2 eksaminer, idet 2. del er delt i 2 afdelinger, 2. del A og 2. del B, som tages henholdsvis 2½ år efter 1. del, B dog ikke mere end et år efter A. Fagene til 2. del omfatter farmakologi (læren om de i lægekunsten anvendte stoffer), patologisk anatomi (læren om de sygelige forandringer i legemsfunktionerne, de sygdomsfremkaldende svampe, bakterier og dyriske snyltere), samt arvelighedslæren og dens betydning for patologien. Samtidig med at man forbereder sig til denne eksamen, er det imidlertidig meningen, at man skal give sig af med B-fagene, de praktiske fag, den kliniske medicin og kirugi, og det er skik, at man i første og andet halvår efter 1. del gør tjeneste på en eller flere medicinske og kirugiske afdelinger for at sætte sig ind i teknikken vedrørende undersøgelser af patienter med medicinske og kirugiske sygdomme. Desuden deltager man i de såkaldte kliniske eksaminatorier, som afholdes af reservelægerne, og hvor man bliver stillet over for opgaver som at undersøge en patient, stille diagnosen (bestemmelse af sygdommens art) og foreslå behandlingen af tilfældet - Øvelser, der er meget udviklende og altid omfattes med stor interesse og omhu af studenterne.

Inden 2. del A gennemgår man desuden tvungne kurser i medicinsk bakteriologi, hygiejne, sindssygdomme, øre-, næse- og halssygdomme, børnesygdomme og epidemiske sygdomme samt aflægger en prøve i hud- og kønssygdommes behandling.

< Tilbage  Til side 7 >