Er rejserne forbi, har vi minderne tilbage

Titel: Skolerejser - Skolerejsehjem. Kategori: Fritid og sport 1926. Side 8 af 8 < Tilbage

Leg i ørkenen. Krigsdans i ørkenen. Motiv fra Råbjerg Mile.

"Om sommeren regner det ikke, og regner det, bliver du ikke våd, og bliver du våd, gør det ikke noget."

Siger finnen Dr. Ramsay i en af de bøger, ved hvilke han har kaldt finsk og svensk ungdom ud i naturen. Det samme motto bruger den unge dansker, når han går hen ad landevejen, syngende Bendix Hansens snart gamle vandresang:

Vi går over mark gennem skov -
fra grænsen til "nord for ret og lov",
og over vilden hede -
helt frem indtil Vester-vov-vov !

Vi vandrer fra øst til vest,
i regn som i solskin og i blæst.
Om ranslen end tynger,
vi frem mod målet synger -
en sanger er velkommen gæst.

Som vildmarkens fugl er vi fri -
langt borte fra skolens slaveri -
Her er dagen vor egen,
og åben ligger vejen
for farende svende som vi !

Er rejserne forbi, har vi minderne tilbage. Når vi træffes, frisker vi dem op. Så er vi igen på Svendsgård, hvor vi - elever og lærere fra en Københavnsk kommuneskole - engang boede tyve mand stærk, i tre dage, og hvor vi spiste, så frikadeller og rabarbergrød må være udryddet for lange tider der på stedet, alt imens vor gæstevenlige vært med et muntert smil sagde sit: "Hæng I bare i ! Vi slagter en gris i morgen".

Eller vi sidder i fru Knudsens dejlige stue i Tversted og gør os til gode med alt, hvad hun kræser op med.

Hvor tænkte hun på sine gæster på alle måder! Stak et par våde, måske lidt mindre sokker op af rygsækken på en af drengene, forsvandt de af seig selv, og når vi næste morgen skulle til at pakke rygsækken, lå der et par renvaskede, tørre sokker oven på den. De var tørret over komfuret i aftenens og nattens løb, mens hun stod og smurte madpakker, som vi absolut skulle have med på dagsmarchen. - Hun lever ikke mere, men vi glemmer hende aldrig. - Ære være hendes minde ! --

Eller vi står i den store Vildmose sammen med den gamle Lars Poulsen, mosefogeden. Han fortæller os om sin mose, for ham det eneste stykke jord af værdi. Han fører os fra Åby Bjerg med de mange grævlingehuler, over lyng og forbi tørveskruer til Sandelsbjerg. Mosens eneste højdepunkt. Deroppe står han og peger ud over sit rige og fortæller os rystende historier om egnens røvere og trolde.

I 1915 kom vi - for første gang - til Vildmosen og boede hos Lars Poulsen. Hvor var der stille derude om natten. Kun nu og da hørte vi en lænke rasle i stalden hos køerne, og stak vi hovedet udenfor, så følte vi den hvide, klamme havgus stryge forbi og hørte fra det fjerne ganske svagt en underlig dump lyd: Vesterhavets evige tone.

Vi husker det alt sammen. Det er kædet ind i en kreds af herlige rejseminder, der ikke taber glansen med årene, men bliver skønnere for hver gang, vi vender tilbage til dem. Og derfor lader vi rejseminderne binde os, drengene fra brostenene og asfalten, fastere og fastere til vore gæstevenlige værter derude ved mark og skov og hav. Derfor siger vi også til den unge, der ikke ved, hvordan han skal bruge sin ferie:

Her har du din rygsæk ! Drag ud i den vide verden.

(Forfatter: Thomas Højlund)
< Tilbage