Tilværelsen i en nybyggervogn

Titel: Arbejde i Canada - Breve fra en ung forstmand. Kategori: Menneskelivet 1926. Side 3 af 8 < Tilbage

Opdyrkede arealer. En strækning som nylig er opdyrket. De vigtigste kornsorter, som dyrkes i Canada, er hvede, majs, byg og havre. Hør og hamp dyrkes også. Frugtavl spiller en ikke ringe rolle, og kvægavlen er af betydelig omfang.

Standard, lørdag d. 20. sept. 1924.
For øjeblikket er jeg på en farm, der ejes af en amerikaner. Den er på 5000 acres (ca. 2000 hektarer eller 3750 tønder land), og vi tærsker hvede af fuld kraft. Vi er 16 mand, danskere, svenskere, amerikanere, polakker, østrigere og en kineser. Vi bor i en såkaldt bush-car (nybyggervogn), hvor vi ligger på hylder oven over hverandre, indsvøbt i tæpper, vi har købt i Standard. Vi har tre vandfade og et stykke sæbe, det er alle herlighederne. Men vi har det såmænd meget rart, de er alle sammen pæne folk, ikke det skrabsammen som feks. i syd-Amerika. Kineseren laver maden, som vi indtager i en anden vogn. Vi kører nemlig rundt med tærskeværket og hele redeligheden, og sover et nyt sted hver nat.

Maden er glimrende. Om morgenen kl. 5 ½: kaffe, franskbrød, smør, havregrød, ristet majs, spejlæg, bacon og pandekager. Om middagen kl. 12: steg, the, franskbrød, smør, pølser, pie, abrikoser og syltetøj. Om aftenen kl. 7 nogenlunde det samme, altsammen rent og vel tillavet, det kan ikke være bedre. The boss, som farmeren kaldes, er meget venlig. Han lader os passe det hele selv. Han kører til byen i sin bil hver dag og henter vor post og køber til os, hvad vi har brug for. Vor løn er 3 Dollars om dagen samt kost og logi. Jeg kører hvede til tærskeværket, der går med vanvittig fart, der er 4 mand, der propper i det, alt hvad de kan.

I begyndelsen var der forskellige ubehageligheder: trykken for brystet på grund af den tynde luft, vi er over 1500 m. til vejrs her, mavepine af alkaliholdigt vand, tørre læber og næseblod, men det er overstået nu. Om natten fryser vi ubeskriveligt, men jeg har i dag i Standard anskaffet et uldtæppe til, foruden det jeg havde, samt en uldskjorte, den er meget fornem: grøn med sorte kvadrater, men den er dygtig varm. Desuden har vi fået stillet en stove op i vognen, den ligner en strygeovn med et langt rør, der går gennem et hul i taget. Den står ved fodenden af min hylde, så jeg er gloende varm om tæerne og kold på hovedet. Men bare man griner af det hele, selv om det ikke er morsomt, så går det. Klokken 2 i nat kom der fra min overmand: "Jag fryser så grad in i hälvede", hvad der kom meget morsomt. Der ligger et par danskere på hylden ved siden af, de var ved at dø af latter, skønt de frøs, så tænderne klaprede. De har kun en overfrakke over sig, deres tæpper ligger i Vancouver, men de venter dem en af dagene.

De tre sidste dage har vi ligget i vognen hele dagen og røget pibe og spillet på mundharmonika, fordi det regnende. I dag er jeg i Standard for at købe et uldtæppe, for vi kommer ikke til at tærske før på mandag. Når vi ligger stille, har vi kosten gratis, men naturligvis ikke vore 3 Dollars. Hestene slipper vi løs på prærien, de må klare sig som de kan.

Jeg venter snart brev fra professor Meunier, samt fra forstvæsenet i Ottava, hvortil jeg har skrevet. Desuden har jeg sat et avetissement i "The Canadian Forest and Outdoors". Slår de fejl, har jeg skovcampen i B.C. tilbage, så foreløbig har det ingen nød. Tærskningen varer 20 dage endnu.

I Standard tales det vidunderligste sprog, alle biord, stedord osv. er danske, mens alle tillægsord og navneord er amerikanske, men med danske endelser. Jeg vil ikke sige, at det lyder kønt, når Hr. Petersen "taker care of vores money", og købmand Hansen fortæller os, hvor meget vi skal pay for et blanket like dette. Det er ikke fordi de ikke kan tale anderledes, de har alle været her i mange år og taler udmærket engelsk, men når danskerne taler sammen, bruger de dette ameikanske-danske, og morsomt er det at høre, hvordan de børn, der er født her ovre taler dansk, skønt alt undervisningen i skolen foregår på engelsk.

< Tilbage Til side 4 >