Boliger med karakteristiske forskelligheder

Titel: Hedeboere - Et folkeminde. Kategori: Menneskelivet 1925. Side 6 af 9 < Tilbage

Snedker Tusborg. Snedker Tusborg fra Loft.
Snedker Tusborgs kone.

I Loft bor et herligt gammelt ægtepar, snedker Tusborg og kone. Han er nu op mod de 90, men fuld af humør og arbejdskraft. Sit værksted passer han, og fint arbejde udfører han. Da jeg besøgte ham, var han igang med at lave en vugge til et af sine børnebørn. Konen giver ham ikke noget efter, når det gælder et stykke arbejde eller en spøg. Linierne om hendes mund viser også, at hun er parat både til smil og til kraftig handling.

Ligesom menneskene her er særprægede, frembyder deres boliger karakteristiske forskelligheder. Et sted ser vi således en nydelig bindingsværksgård. Den er gammel, det er lange tider siden, at der herude er opført gårde af bindingsværk. Nu er tømmeret for dyrt og sjældent. Gården er da også flyttet herhen fra østeregnen en gang i forrige århundrede. Stuen er lav og hyggelig. Violinen hænger på væggen sammen med gamle slægtssager. Den ses i det hele taget hyppigt hængende side om side med gudelige fyndord og skriftsteder. Indre Mission virker kraftigt på heden. Kirke og forsamlingshuse bliver meget besøgt.

I nabogården ligger alting hulter til bulter. Stuehuset er nyt, men længerne ser ud som de kun bliver stående af gammel vane. Manden har det fornøjeligste ansigt med hår og skæg strittende, når han arbejder i sin jord, og øjnene smiler, som var de fulde af narrestreger. Det er sjældent at finde en sådan type. Det lune ser man tit, også humor, men som regel dækket af alvor.

At renlighed er en god ting, var den ældre generation ikke så sikker på som vi er. Men tøjet skulle dog vaskes, og da man i sin tid ingen sæbe havde, klarede man sig med at udkoge en lud af træaske, som ved sit alkali-indhold gav et fortrinligt renselsesmiddel. Skyldningen af tøjet foregik bedst ved en å, der havde man stadigt rindende vand. Lige i vandkanten anbragtes en trebenet skammel, og tøjet bankedes og skylledes af konerne. Bankningen foretoges med et træstykke af form som en spade med kort skaft, og snakken gik. Banketræets tempo bestemtes for en del af hvem af naboerne der var på yale. Tøjet blev spredt ud på græsset for at blive bleget i sommersolen. Piger og karle hjalp til, opskørtede og barbenede. Det var ikke de kedeligste arbejdsstunder, når solen gik på hæld, og høet duftede.

< Tilbage Til side 7 >