1. Et nederlag: Jeannette-Ekspeditionen
2. Kapital, skib og mandskab
3. Afrejse fra San Francisco
4. Overvintring
5. Is og sygdom
6. Bekymringer og mismod
7. Land i sigte
8. En isskruning sænker skibet
9. Et skridt frem og to tilbage
10. Udmattelse og død
11. Genforening og eftersøgning
12. Status efter ekspeditionen
Genforening og eftersøgning
Det lykkedes disse to efter 14 dages trælsom vandring, under hvilken de ofte har været ved at give op, at nå frem til en indfødt stamme, men de kan ikke gøre sig forståelige om må følge med den længere mod syd. Her træffer de til deres store overraskelse Melville. Han er kommet ind med sin båd østligere i deltaet, har truffet indfødte og er nu nået hertil. Allerede to dage senere (d. 4. novbr.) er han med indfødte og hundeforspand på vej nordefter. Men trods 3 ugers utrættelig eftersøgning lykkes det ikke at finde de Long og hans mænd, der jo sikkert også på det tidspunkt har været døde.
Mens de redede, deriblandt Dauenhower, rejser hjem til Amerika, bliver Melville, Nindemann og Noros tilbage og foretager en eftersøgning, og herunder finder de et sted, hvortil de Long og hans sidste mænd har slæbt sig frem, inden de døde. Her ligger deres lig, og ved de Longs side ligger hans dagbog, som han med heroisk styrke har ført til umiddelbart før sin død. De sidste optegnelser heri giver i al deres knaphed den mest gribende beretning om deres sidste dage. Han nævner, hvorledes de, en efter en, falder sammen og dør, hvorledes doktoren døber Alexey umiddelbart før dennes død, hvorledes en af dem, Collins, i disse skæbnesvangre dage holder sin fyrretyveårige fødselsdag. Der bliver stedse færre ord i optegnelserne.
De to sidste sider i dagbogen lyder:
Fredag d. 21. oktober. 131. dag. Kaack blev fundet død ved midnat mellem doktoren og mig. Lee døde omkring middag. Læste bønner for syge, da vi så, han var ved at dø.
Lørdag d. 22. oktober. 132. dag. For svage til at bære Lee´s og Kaacks lig ud på isen. Doktoren, Collins og jeg bar dem lidt bort ud af syne. Så faldt mine øjne til igen.
Søndag d. 23. oktober. 133. dag. Alle meget svage, sov eller hvilte hele dagen. Fik noget brænde ind inden mørkningen. Læste et stykke af dagens tekst. Lider i vore fødder. Intet fodtøj.
Mandag d. 24. oktober. 134. dag. En hård nat.
Tirsdag d. 25. oktober. 135. dag.
Onsdag d. 26. oktober. 136. dag.
Torsdag d. 27. oktober. 137. dag. Iveson brudt sammen.
Fredag d. 28. oktober. 138. dag. Iveson døde tidlig i morges.
Lørdag d. 29. oktober. 139. dag. Dressler døde i løbet af natten.
Søndag d. 30. oktober. 140. dag. Boyd og Gertz døde i mat. Mr. Collins døende.
Melville og hans hjælpere begravede kammeraternes lig og satte et simpelt kors af en granstamme, de fandt, på graven.
Om den tredie båd, der førtes af Chipp, hørte man, trods omhyggelig eftersøgning, aldrig noget.
< Tilbage Til side 12 >