Oksebremsens larver

Titel: Insekter, som vore husdyr frygter. Kategori: Dyrenes verden 1924. Side 3 af 6 < Tilbage

Snibillede af kohud. Snit gennem huden, viser enverne hos en ko. Bremsen ligger nedsænket i huden, der er gennemboret af en kanal, hvorigennem der går frisk luft til larven. Uden omkring ses det betændte, materiefyldte væv.

I slutningen af december vandrer de nu udad imod hudvævene og så sætter de sig i forårsmånederne endelig til borgeleje ude i huden og danner der slemme bylder, som man kalder verner eller vårbylder. Bylden opstår ved, at larven ved sin stadige bevægelse fremkalder en betændelse, tillige ved det, at larven er et fremmedlegeme i koens krop, og et sådant vil altid fremkalde en livlig tilvandring af hvide blodlegemer. Der vil dannes materie og serum, der indesluttes i en bindevævskapsel, der ligger udenom det betændte sted, og af dette lever larven. Vernerne kan være så store som hønseæg, når angrebet er særligt slemt, eller kun som valnødder. De sidder især langs rygraden på begge sider. Til at begynde med er de hårde at føle på, senere giver de efter som vædskefyldte blærer. På toppen af bylden dannes der et hul, i hvilket man kan se to sorte pletter, det er larvens to åndehuller, som stikker ud imod den friske luft. Åndehullerne findes i bagenden, og larven har altså inde i bylden anbragt sig på en sådan måde, at den sidder med hovedet begravet ned i huden, og med bagenden nående lige hen til byldens lille åbning. Til sidst, når larven er blevet udvokset, presser den hullet rande så meget fra hinanden, at den kan falde ud igennem det. Larven dumper ned på jorden, graver sig hurtigt ned og bliver til en lille tøndepuppe. Det er især i de tidlige morgentimer i maj måned, at larverne bryder igennem bylderne, og uden tvivl er processen meget smertefuldt for kvæget. Efter ca. 30 dages forløb kommer det voksne insekt ud af puppen. Det lever kun kort tid, tager ingen næring til sig, det har kun en ting at gøre: at sætte efterkommere i verden.

Hvis det antal bremselarver, koen har fået i sig, kun er ringe, forstyrres dens almenbefindende kun lidt, men stiger antallet til hundrede eller mere, hvilket ofte er tilfældet, daler det betydeligt. Både ved smerterne, ved materiedannelse og ved tabet af de dele, der danner larvens føde, bliver koen sat ned i ernæringstilstand: mælkeydelsen forringes betydeligt, kødet regnes ikke for første klasses, og først til sidst ødelægges huden af de talrige huller, som netop findes rigeligst på de steder, hvor den er mest brugbar. Selv om hullerne heles, bliver der altid et ar tilbage. Det er altså ret alvorlige tab, som landmanden lider, når hans kreaturer bliver befængt med vårbylder. Man har intet middel til at værne køerne mod dem, end at trykke bylderne ud, så snart de viser sig, og tilintegøre larverne, derved bliver jo de voksnes antal mindre. De er desværre ret hyppige hos os, man har her i landet beregnet den årlige skade, de gør, til 3 Kr. pr. stykke kvæg. I Schweiz er ofte ca. 80 procent af alt kvæget inficeret. Kvægets rosenfeber menes at skyldes en forgiftning, der opstår, når en larve bliver revet i stykker af en eller anden grund, og den indhold kommer ud i blodet.

Også hos mennesker har man fundet Hypoderma-larver, og her baner de sig selv vej ind i huden. De forårsager heftige smerter, når de graver sig frem, og adskillige gange har man set eksempler på, at de har sat sig fast i øjnene, hvilket har haft til følge, at patienten har mistet sit syn på det pågældende øje. Et enkelt tilfælde kender man, hvor larven forårsagede et menneskes død. Den havde da sat sig fast i underkæben i nærheden af en kindtand.

< Tilbage Til side 4 >