1 milliard Mark købes for 2 Øre

Titel: Guld og papir. Kategori: Forretningslivet 1924. Side 3 af 6 < Tilbage

Der kan på den måde skabes forøget pengerigelighed i de fag, der stå i direkte forbindelse med staten. Denne rigelighed forplanter sig videre til dem, der igen er knyttet til disse fag o.s.v., indtil sedlerne er trængt ud i selv den mindste krog.

Nøjagtig det samme sker, såfremt man i et land har en seddelbank, som feks. ikke gør nogen indvending mod at låne staten sine sedler, uden at der samtidig medfølger nogen forpligtelser til i en overskuelig fremtid at betale dem tilbage. Hvis staten, som det er tilfældet i nogle lande, ligefrem ejer seddelbanken, bliver forholdet endnu mere simpelt. Men hovedsagen er altså, at man er i stand til indenfor et vist tidsrum at presse en masse sedler ud i omsætningen. Og når det sker, uden at varemængden forøges i en tilsvarende grad, er det umiddelbart indlysende at disse sedler må tabe i værdi. Hvis alle indtægter i et land pludselig fordobles, vil det jo ikke sige andet end, at man er i stand til at købe flere varer, men hvis der ikke er flere at købe, stiger de på grund af den forøgede efterspørgsel ganske naturligt. Der er skabt en større købekraft, der ikke svarer til til en større produktion. Den er kunstig, og det er denne kunstige købekraft, man kalder inflation. Det er ikke vanskeligt at se de fordærvelige følger, en inflation har og alligevel har verden styrtet sig på hovedet i kaos. Det kunne måske forstås, hvis man ikke havde haft afskrækkende historiske eksempler, men dem mangler det ingenlunde på. I 1914 lærte man børnene i skolerne, hvorledes de franske Assignater - en slags særlige pengesedler, udstedt i Frankrig i revolutionstiden, - ved en fejlagtig pengepolitik i løbet af få år faldt til 1/300 af deres værdi. Man lærte dem med alle tegn på forfærdelse, hvordan de de danske Courantsedler i 1813 var faldet til 1/100 af deres værdi - og små ti år efter, femte november 1923, da noteringen af tyske Reichsmark ophørte på Københavns Børs, kunne 1 milliard Mark købes for 2 Øre. Når man tager hensyn til, at de danske penge på det tidspunkt også var faldet i kurs, vil det sige, at Marken kun havde en tredivemilliardedel -1/3000,000,000,000 - af sin oprindelige værdi. Tallet har iøvrigt kun interesse, som det ser ganske morsomt ud; det er jo praktisk umuligt at danne sig at et begreb om, hvad det betyder.

Det der skete i 1914, var, som allerede nævnt, at man i de fleste stater straks fritog centralbankernes for deres indløsningspligt. Krig medfører usikkerhed, og man ventede med rette, at folk ville storme bankerne for at få for deres sedler - Guld, dette magiske metal, som i århundreder har været genstand for menneskenes hedeste attrå, og som har forårsaget kampe, der har været afgørende, der har været afgørende for hele rigets skæbne. Det var endnu på det tidspunkt den almindelige mening, at det var guldet, der gav sedlerne deres værdi, og det gjaldt derfor om at bevare det. Man blev endogså i de krigsførende lande vidne til, hvorledes der ligefrem blev iværksat en guldindsamlingskampagne, og hvorledes befolkningen afleverede ikke alene deres guldpenge, men også deres smykker til bankerne. Hvor stor vægt man herhjemme tillagde metallet, er det næppe nødvendigt at erindre om. Vi husker endnu hvorledes guldmønter og sølvkroner som ved et trylleslag forsvandt fra omsætningen for at spadsere over i strømpeskafterne.

Og så skete det der det mærkelige, at guldet - det eneste tilsyneladende sikre i denne verden - viste, at det også kan svinge i værdi. Man havde vænnet sig til at regne med guldet som den stabile værdimåler, og man havde glemt, at det når alt kommer til alt, var en vare ligesom alle andre varer, og var underkastet de samme prislove som disse. Når man ser bort fra guldets anvendelse til smykker, har det jo kun værdi fordi det kan bruges til at købe varer for. Jo flere varer man kan købe for en guldtikrone, des større værdi har den, og kan man kun få færre varer end før, er det, fordi forholdet mellem guld på den ene side og alle andre varer på den anden har forskudt sig således, at gulddet har tabt i værdi, eller som man mere almideligt plejer at udtrykke det, at varerne er steget i pris.

< Tilbage Til side 4 >