Søndag 16/2 2025.

Statslån under krigen

Titel: Statsgæld - Statens udgifter. Kategori: Forretningslivet 1926. Side 2 af 8 < Tilbage

Oprettelse af statslån. For at få folk til at tegne statslån under krigen måtte staten ofte argumentere indtrængende. Ovenstående opråb lyder i oversættelsen: Den, der hamstrer banknoter og lånebeviser, handler tåbeligt. De giver ingen renter, i tilfælde af ildebrand eller tyveri går de fuldstændigt tabt. Den, der tegner krigslån, handler klogt. Hans penge er lige så sikkert anbragt som banknoter, ja endnu bedre, thi så vist som det er, at han en gang skal dø, får han sine renter.

Man vælter med andre ord nutidens byrde over på fremtidens nakke, og når dette siges med andre og pænere ord, kan de fleste finansministre glæde sig ved borgernes åbne øren og lydhøre sind. For selv om heller ikke gældsstiftelsen er noget, der styrker en siddende regerings folkeyndest, så er den dog - i denne henseende! - langt at foretrække for den klækkelige ekstrabetaling i dag.

Netop den betragtningsmåde, at nutiden ved statsgæld vælter sin økonomiske byrder over på fremtiden, kan i visse tilfælde gøre det naturligt og tilrådeligt for staten at optage et lån for at løse sine opgaver. Den kan feks. gælde, når staten skal bygge skoler og sygehuse, anlægge veje og anskaffe materiel til militære formål ud over det sædvanlige.

Her er der nemlig ikke tale om kapitaludlæg udelukkende med nutiden for øje. Skoler og sygehuse skal ikke blot bygges efter det behov, der er for dem i dag eller i år, men de skal indrettes med henblik på udviklingen inden for en overskuelig fremtid, ligesom vejenes og militærforanstaltningernes nytte også vil blive de kommende år til gavn. Ved sådanne anlæg vil det være både rimeligt og økonomisk, når de af den ene eller anden grund overskrider det normale, da at vælte en del af udgifterne over på den kommende tid.

Når staten her i Danmark selv driver den langt overvejende del af landets jernbaner og så vidt muligt leder dem ud fra almene forretningsmæssige grundsætninger, hvorfor skulle så en tilfældig nutid betale i kontante udlæg, hvad det måtte koste at anlægge en ny linie eller foretage vigtige nyanskaffelser, ikke med øjeblikket, men en længere tid for øje? Når en produktiv virksomhed, som det er tilfældet med jernbanerne her i landet, drives i den bestemte hensigt at opnå balance og måske overskud, så gør en økonomisk betragtning det naturligt, at der optages lån for at afholde disse udgifter og lade lånet blive forrentet og afdraget gennem den merindtægt på driftregnskabet, som disse nyanlæg og nyanskaffelser giver.

Det er altså ikke mod enhver form for statsgæld, man med føje kan rejse sin økonomiske begrundende indvendinger. Hvad man kan forlange, er imidlertid, at der gives anvisning på den bestemte anvendelse, man vil gøre af sit lån, og den sikkerhed for forretning og afdrag, man knytter til det - altså, at en regering ikke optager lån i større almindelighed, men i ganske bestemt øjemed. --

Et statslån kan stiftes på forskellige måder. Staten kan gå direkte ud i lånemarkedet som efterspørger, og dens betingelser for at få et lån er da under indflydelse af den almindelige tilstand, markedet i øjeblikket har. Der kan til de forskellige tider være megen ringe kapital ledig, og dens anvendelsesmulighed, som bydes den ledige kapital andensteds, vil i højeste grad øve indflydelse på lånevilkårene - om staten må give en høj rente eller måske kan nøjes med en relativ lav rente.

< Tilbage  Til side 3 >