1. Statsgæld - Statens udgifter
2. Statslån under krigen
3. Udskrivning af tvangslån
4. Veksler i udenlandsk mønt
5. Den store fare ved det udenlandske statslån
6. Millionlån til dækning af et underskud
7. Det tyske seddelomløbs størrelse og værdi i Dollars
8. Danmarks og verdens samlede statsgæld
Veksler i udenlandsk mønt
Drastiske gadeplakater blev slået op i alle de krigsførende stater. Man skulle hurtigt tegne det nye lån - så kom freden hurtigere. Den her gengivne er en ungarnsk krigsplakat i det tyske sprog: "For at slagmarkerne kan blive opdyrket igen - tegn det 8. ungarnske krigslån".
Men når udmøntningen og handelen med guld ikke er fri, når som her i Danmark siden 1914 pengene ikke kan indløses i nationalbanken med guld for deres pålydende værdi, stiller forholdet sig anderledes. I så tilfælde er der nemlig ingen grænse for de svingninger, som prisen på vekslerne kan komme ud for. De tyske Markveksler gik således under den store markderoute så langt ned i værdi, at man ikke længere regnede med dem som betalingsmiddel i handelsomsætningen med andre lande, men kun anvendte veksler i udenlandsk mønt.
Over for en sådan svingende pris kan man fra landets centralbank eller en særlig valutasituation kaste sit lager af udenlandske veksler ud til salg på markedet, og derved til virkningerne i nogen grad kunne afbødes, i alt fald dæmpes. Men hertil kræves et rigeligt forråd af disse veksler, og det er det, man undertiden mener at se sin fordel ved at skaffe sig gennem optagelsen af et udenlandsk lån. Dog, også denne foranstaltnings værdi er omtvistet, og det springende punkt er, at intet statslån kan optages i fuld hemmelighed og derfor giver spekulationen en chance, og at desuden ingen garanti foreligger for, om man ikke kommer til at tabe på lånet, når det til sin tid skal tilbagebetales.
Ja, er meningen den, at det skal virke som en valutaforanstaltning af ovennævnte karakter, må det fornuftigvis tages hjem fra udlandet. Men også i de øvrige og nok så anvendte tilfælde ?
Hvor lånet optages i den hensigt, at det skal gives en produktiv anvendelse, det vil sige til anlæg eller udvidelse af en virksomhed, der igennem sin drift eller produktion selv skaber midler til lånets forrentning og tilbagebetaling, må et udenlandsk statslån ofte foretrækkes ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Man undgår nemlig derved at berøve landets egen kapital midler, som på det tidspunkt måske kunne finde anden og bedre anvendelse - men på den anden side går jo så også en del af produktionens udbytte til udlandet i form af renter og afdrag. Og garanteret er det jo ikke, at hele kapitalen, som man låner, vil komme til at skabe og producere, idet en stor del af det straks igen vil gå ud af landet til indkøb af varer.
< Tilbage Til side 5 >