1. Den Polytekniske Læreanstalt
2. Det polytekniske studium
3. Eksaminer og udgifter til studiet
4. Fremtidsudsigter
5. Tekniske skoler - Teknologisk Institut
6. Aftenskoler - Dagskoler
7. Kvinder som lærlinge
8. Historien bag Teknologisk Institut
Det polytekniske studium
Den polytekniske læreanstalts bioteknisk-kemiske (gæringsfysiologiske) laboratorium.
Pladsforholdene har medført, at der kun kan gives en begrænset adgang til studiet. Der kan i øjeblikket kun gives adgang til 200 studerende om året, der fordeles procentvis på de forskellige fag - en indskrænkning, der dog ikke nu spiller nogen større rolle, da den årlige tilgang i de senere år kun har været ca. 150.
For at kunne blive optaget på Den Polytekniske læreanstalt skal man inden den 15. juli indsende ansøgning om optagelse, vedlagt dåbs- eller fødselsattest samt eksamensbevis med karakterliste og angivelse af, hvilken studieretning man agter at følge. Enhver, der har bestået en af de følgende prøver, har ret til at indskrives som polyteknisk eksaminand: den specielle adgangs- eksamen, studentereksamen af den matematisk- naturvidenskabelige retning. Adgangsprøven til officerskolens næstældste klasse, overgangsprøven ved kadetskolen eller overgangsprøven ved Søværnets Maskinskole. For at indstille sig til adgangseksamen ved anstalten kræves: en af de eksaminer, der giver adgang til universitetet, altså studentereksamen, den alm. forberedelseseksamen med 3 fremmede sprog, en middelkarakter af ikke under "Godt" og ikke under "Godt" i dansk, realeksamen eller den dermed ligestillede pigeskoleeksamen med engelsk, tysk og fransk, praktisk regning og matematik med geometri. Ved adgangseksamen aflægges prøve i matematik, fysik med astronomi samt kemi. Der er kun to karakterer, "Bestået" eller "Ikke bestået", og der kræves en vis gennemsnitskarakter for at "bestå".
Undervisningen omfatter følgende fag: Matematik, rationel matematik, mekanik deskriptiv geometri, fysik, kemi, mineralogi og geologi, projektionstegning, frihåndstegning og tegning efter opmåling, teknisk kemi og kemisk teknologi, bioteknisk kemi, mekanisk teknologi, maskinlære, bygningsstatistik og jernkonstruktioner, skibsbygning, vejbygningsfagene, vandbygningsfagene, landmåling og nivellering, elektronik, materialelære, jernbeton, husbygning (bygningstegning), opvarmning og ventilation, kommunal-hygiejnisk ingeniørvæsen, meteorologi, økonomi og lovgivning. Dertil slutter sig laboratorieøvelser i følgende fag: Kemi, fysisk kemi, mikroskopi og rendyrkning af gæringsorganismer, teknisk kemi, bioteknisk kemi, maskinprøvning, elektronik og materialeprøvning samt øvelser i udkast til fabriksanlæg, maskinanlæg, vej- og vandbygningsanlæg, opvarmnings- og ventilationsanlæg, elektroniske anlæg, i bygningstatik og jernkonstruktioner, skibsbygning, husbygning (bygningstegning), landmåling, nivellering og korttegning, kommunal-hygiejnisk ingeniørvæsen samt jernbeton. Forelæsningerne holdes så vidt muligt efter trykte eller autograferede lærebøger. Når der haves midler dertil, kan læreanstalten tilbyde de studerende vejledning i andre for deres uddannelse vigtige retninger, uden at der dog kan kræves aflagt nogen prøve deri.
Undervisningen er ordnet i 4 kurser, et for hvert af de fire hovedretninger. Hver 1. september begynder et nyt kursus for hver af dem. Studietiden er ansat til 4½ år for alle retninger, heri dog ikke medregnet den etårrige værkstedsuddannelse, som maskin- og elektroingeniører skal gennemgå. Undervisningen fordeles for hvert kursus på 9 efter hinanden følgende halvår. Forårshalvåret fra 1. februar til 9. juli og efterårshalvåret fra 1. september til 31. januar. Til øvelser i landmåling og nivellering kan også tiden mellem 9. juli og 1. september anvendes.
< Tilbage Til side 3 >