1. Til Paris på cykel med telt
2. Hvad koster en cykelferie til Frankrig
3. Telt og andet udstyr til ferien
4. Med dampskib fra Esbjerg
5. Vægtafgift og nummerplade på cyklen
6. Cykelstier er en sjældenhed i Frankrig
7. Minder om Verdenskrigen
8. Michelin Guidens kort over Frankrig
9. Mad og drikke
10. Ophold i Paris
Minder om Verdenskrigen
Mange af de landsbyer, man passerer igennem, minder ved første øjekast påfaldende om nordiske. Det store krucifiks, som er rejst lige ved vejen, og for hvilket alle vejfarende blotter hovedet, viser os dog, hvor stor den indre forskel alligevel er, trods al ydre lighed.
Man bør naturligvis på forhånd vide, hvad man ønsker at se, og lægge sin rute derefter, selv om den på denne måde skulle blive forlænget med nogle snese kilometer. De bedste oplysninger om, hvad der kan være af kønne og interessante ting, som det lønner sig at opspore, vil man finde i de sidste udgaver af 'Les guides bleues' - De blå Turistførere. - Man finder her alle historiske og landskabelige oplysninger, små specialkort, afstandsangivelser, hoteller osv. - kort sagt alt, hvad man har brug for. Læser man ikke fransk, vil de samme oplysninger findes i Baedeckers Fører over Nord-Frankrig (eng., ty., fransk). Den har imidlertid den fejl at være fra før Verdenskrigen og kan derfor ofte give anledning til sørgelige oplevelser. Det hændte mig således i Arras, som jeg besøgte for at se et rådhus, der af Baedecker kaldtes: et af Nord-Frankrigs skønneste, at finde et gabende sort hul omgivet af pigtråd og plankeværk, hvorpå var klistret plakater med den i Nord-Frankrig ikke usædvanlige ordlyd: N´oubliez pas! Glem ikke! I sommeren 1925, syv år efter våbenstilstanden! - Den rute, jeg fulgte, førte mig ned over frontområdet: jeg skal undlade at anbefale den som fornøjelsesrejse. Tværtimod var det nedtrykkende at køre gennem ødelagte byer fra morgen til aften. Ganske vist er der bygget op igen mange, mange steder: trøstesløse rækker af pæne, nøjagtig ens røde murstenshuse, uden alt præg af byggeglæde eller personlig initiativ, fuldt så værdige minder om den store krig, som de ruindynger, der endnu henligger som 'Nationalmindesmærke'. På disse kanter, i byer som Amiens, kan det endnu være forbundet med en vis fare at tale dansk, da man på grund af sprogligheden og det fælles germanske ydre i så fald let blive taget for tysker. Her har befolkningen ikke formået at glemme Verdenskrigens rædsler. Først her aner man svagt, hvad der lå bag ved de mange kolde og intetsigende krigstelegrammer om 'strategiske operationer', 'offensiv og defensiv' og hvad nu alle kloge ord hedder, hvormed man tilslører de blodige rædsler, som er krig.
< Tilbage Til side 8 >