Trafik og færdsel

Kategori: Fritid og sport. Udgivet 1926. Side 1 af 10.

Politibetjent diregerer trafikken. Københavnsk politibetjent ved et stopsignal. Dette signal skal respekteres af alle kørende, også af cyklister og folk med trækvogn, samt fodgængere. Det er meget uforsigtigt af fodgængere at krydse kørebanen, når stopsignalet viser STOP. Afstedkommer de derved en færdselsulykke, vil nævnte omstændighed blive regnet som skærpende moment ved fastsættelse af bødestraffen.

I århundreder har menneskeheden tumlet med trafikproblemet. Hvert slægtled har løst det på sin måde - eller ladet det ligge. For hver ny generation er det dukket op igen, og har fornyet sig, stillet friske opgaver. Det er ikke fra i går, og heller ikke bliver vi færdige med det i morgen. -

At muliggøre forbindelsen med naborigerne, at lette samkvemmet mellem et lands forskellige dele, det har for enhver tid været en såre betydningsfuld opgave. Lige fra det tidspunkt, da menneskene begyndte at danne ordnede samfund, forstod man, hvor vigtigt det var at anlægge og vedligeholde farbare veje. For de nationer, der drev udstrakt handel med omverdenen, var det en livsbetingelse at anlægge handelsveje, mens de krigeriske folkeslag, hvis de havde erobringslyster eller blot var betænkt på at forsvare deres eget land, måtte anlægge hærveje for hurtigt at kunne føre deres tropper frem. Ofte var det begge disse hensyn, der gjorde sig gældende, og det var da også ret imponerende vejanlæg, som allerede oldtiden så blive til.

Foruden at bedømme dronning Semiramis for hendes hængende haver, tillægger sagnet hende også æren for de gode veje, som anlagdes i Persien ca. 700 år f. Kr. Men det var dog først under Cyrus og Xerxes, ca. 200 år senere, at de udstrakte persiske hærveje blev til. Historieskriveren Herodot beretter udførligt om de tre veje, der førte fra det nu næsten helt forsvundne Susa, en gang de persiske kongers vinterresidens. Een vej, der siges at have været ca. 2500 km. lang førte til Sardes i Lyrien. En anden, kongernes særlige rejsevej, var 450 km. lang og førte over Tigris til Babylon. En tredie vej på ca. 4500 km.førte til det indre Asien.

Med perserrigets fald mistede imidlertid Susa sin betydning, og da byen lidt efter sank i ruiner, gik også vejene i forfald.

Oldtidens Grækenland havde også gode veje. Homer omtaler i forskellige forbindelser de helleniske hærveje. Men de ypperste veje anlagdes af relegiøse hensyn, som feks. Valfartvejene til Delhi. Kendt fra ældgammel tid er også den fortræffelige handelsvej, der fra Arkadien førte ud til Havnestaden Kyllene, hvorfra hovedmængden af Grækenlands eksport ad søvejene fandt sted.

Til side 2 >