1. Vind og vove
2. Orkanens hastighed
3. Storme og skibsforlis
4. Monsunen, Blizzards og Williwaws
5. Scirocco, Bora og Mistralen
6. Harmattan, Pampero og Norder
7. Hvad er en Tornado
8. Skypumper
9. Beskrivelse af en skypumpes udvikling
10. Måling af bølgernes højde
11. Ensomme søer på roligt hav
12. Hvad er tidevand
Skypumper
Fra de lokale storme går vi over til endnu mindre vindsystemer, der kaldes Skypumper, og som optræder på et meget begrænset område, men hvis virkning kan være fuldt så ødelæggende som en regulær storm. - Skypumpens karakteristiske træk er en voldsom opadstigende lufthvirvel, som drejer sig spiralformet omkring et centrum mod urviseren på den nordlige, med urviseren på den sydlige halvkugle. Lufthvirvelen er ikke altid lodret, man kan se den hælde, eller den kan være krum i forskellige retninger. Fænomenet er ledsaget af en ca. 1200 meter liggende sky, der udvider sig kegleformet til ca 1600 meter i diameter.
Fra skyen nedefter varierer diameteren fra selve skypumpens søjle meget lidt, men i 150 meters højde udvider søjlen sig i en cirkulær kaskade, hvori vandet gradvis går over fra stammens tætte vandmasse til den yderste rands fineste stænk.
Årsagen til skypumpens dannelse er den ustabile ligevægt, som en luftmasse kommer i, når den bliver varmere end den omgivende luft, herved får luften tilbøjelighed til at stige til vejrs. Ved skypumpens fod suges luften ind for at opfylde det rum, som den opadstigende luft har forladt. Efter fysikkens love bliver denne luft bøjet til venstre på den nordlige halvkugle, og idet den stiger til vejrs, går den over i en stadig hvirvel. Der suges stadig mere luft ind fra neden, som yderligere forøger hvirvelbevægelsen. Disse impulser holder systemet vedlige, indtil den varme, fugtige luft er forsvunden.
Den stærke sugning river vandet med sig, dette slynges ud af centrifugalkraften og danner en kaskade, som oftest ses nær foden af skypumpen.
De særlige luftforhold, der må være til stede for at danne skypumper, indskrænker skypumpernes optræden til den varmeste tid på dagen og til de varmeste og roligste dele af oceanet. Nu og da har man dog set skypumper på højere bredder.
Når betingelser for skypumper er til stede, dannes ofte flere inden for et forholdsvis lille areal. Skypumpen varer som regel fra ½-1 time, afhængig af årsagens kraft, hvilket også indvirker på den fremadskridende bevægelse, der oftest går mod nordøst med en hastighed fra 20 til 40 sømil i timen, eller fra København til Helsingør på 1 á ½ time.
< Tilbage Til side 9 >