Lørdag 3/5 2025.

Hvad er en Tornado

Titel: Vind og vove. Kategori: Naturen 1924. Side 7 af 12 < Tilbage

En oprørt sø. Søen dannes af vindens tryk på vandet, men der er den mærkelighed ved søen, hvad der ofte falder vanskeligt for folk at forstå, at mens søen som sådan skrider frem med stor hast, så bevæger de enkelte vanddele sig kun inden for samme bølgedannelse. En drivende planke avancerer kun yderst langsomt i forhold til søens tilsyneladende fart. På åben kyst er det ikke nyt vand, der ustandseligt står ind med brændingen. En prop eller andet, der er udkastet, viser dette. Men selv om vandmasserne altså ikke iler frem med stor hast, så er høj sø meget farlig på grund af den enorme vægt, vand har. En sø i Atlanterhavet, der brækker over et skib, dvs. det underste af søen tørner mod skibets side og bund og det øverste "brækker" ind over dækket (se billedet), kan meget nemt indeholde adskillige tons vand. Underligt er det derfor ikke, at dækhuse, redningsbåde, alt "opstående", som det hedder i sømandssproget, i så tilfælde let kan vaskes over bord, uanset hvor solidt det er bygget.

Tornado er en hæftig storm langs Afrikas vestkyst fra 100 S. Br. til 250 N. Br. og helt ind i Guinea bugt. Som første kendetegn ses en truende skybanke i horisonten. Den viser sig i god tid og nærmer sig langsomt formerende sig i regelmæssige buer, og samtidig begynder elektriske udladninger. Skybankens øverste rand står skarpt mod den blå himmel, mens dens underste rand er meget forrevet. Pludselig begynder stormen med en stiv byge fra nordøst. Under uvejret forandres vindretningen ikke meget, men regn- og tordenbyger er almindelige, og vinden kan blæse orkanagtig. Efter en tre timers forløb flover vinden, idet den gennem syd går over til vest. Barometret er ikke uroligt, men temperaturen kan synke 50 Celcius.

En Tornado forekommer hyppigt fra oktober til april, hyppigere om dagen end om natten og oftere i nærheden af land end længere til søs.

Den nordamerikanske Tornado er en hvirvelstorm, der dannes i skyregionen og efterhånden når jorden. Gennemsnittet er kun 200-400 meter, og dens fart er ca. 20 sømil i timen, hvorfor vinden i løbet af få minutter kan ødelægge alt på sin vej, særlig fordi der i hvirvlens indre hersker et meget lavt tryk og en voldsom sugende virkning. Træer oprykkes med rod, og huse hvirvles op i luften. Bygen optræder hyppigst om dagen i den hedeste tid.

< Tilbage  Til side 8 >