Søndag 29/11 2020.

Betaling af mælken afregnes efter fedtindhold

Titel: Det danske smør og eksporten deraf. Kategori: Forretningslivet 1926. Side 4 af 7 < Tilbage

Kærneælteren. Kærneælteren, den moderne "smørmaskine", der er såre langt fra fortidens primitive håndkærner.

Vi overværer smørrets fremkomst af kærneælteren, det moderne apparat, hvori grundprincippet vel er det samme som i fortidens kærner, men hvor mekanikken og systematikken ellers har bragt udviklingen frem til en udformning af princippet, som kun minder meget lidt om den gammeldags kærne. Smørret er nu for så vidt færdigt til at fyldes i fustager til salg fra mejeriet. Forinden dette finder sted, er der dog forskellige kontrolforanstaltninger at iagttage, for er smørret først i den lurmærkede fustage, er det "lurmærket smør", og det må da opfylde visse betingelser, hvis overholdelse er genstand for kontrol af officiel natur.

Smørret er kemisk set den fedtrige del af sødmælken og består af gennemsnitlig :

83-84% Fedt
13-14% Vand
1.5-1.75% Kogsalt
1.25% Æggehvidestoffer, mælkesukker og aske

Sideordnet med den foran omtalte bestræbelse blandt vore mælkeleverandører for at gøre mælken så god som muligt må nævnes et mangeårigt arbejde for at fremme mælkens fedme, dens indhold af smørfedt. Dette sker dels ved en almindelig propaganda og ved gennem avlsforeninger og udvælgelse at udbrede de kvægracer og slægter inden for disse, som leverer den fedeste mælk, og dels derigennem, at mejerierne navnlig i de sidste år går mere og mere over til direkte at betale eller "afregne" mælken efter fedtindhold, således at denfedeste mælk får den højeste betaling. Det vil forståes, at dette grundlag for en produktionsgren, hvor næsten al mælken anvendes til smør, er den eneste rette. Hvor meget et større eller mindre fedtindhold i mælken betyder, vil indses af følgende: Der anvendtes til fremstilling af 1 kilo smør gennemsnitlig i 1925 24.7 kg. sødmælk. Havde det gennemsnitlige forbrug blot været 0.1 kilo mindre for al den sødmælk, som i året blev indvejet på danske mejerier, ville der derved have kunnet fremstilles 670.00 kg. smør mere, eller være indvundet en merindtægt af det samme mælkekvantum på 3.232.000 kr. Det er altså ikke at undres over, at det danske landbrug under sine nuværende produktionsforhold sætter kraft ind på fremme af fed mælk.

På landets samtlige mejerier produceres der årlig ca. 140 mill. kg. smør, og langt den overvejende del af den på mejerierne indvejede mælk anvendes hertil. Efter hvad den årligt udarbejdede mejeridriftsstatistik oplyser, er smørmælkemængden i 1925 ca. 96 procent.

< Tilbage  Til side 5 >