Tirsdag 9/3 2021.

Danmarks og verdens samlede statsgæld

Titel: Statsgæld - Statens udgifter. Kategori: Forretningslivet 1926. Side 8 af 8 < Tilbage

Den danske statsgæld. Den danske statsgæld gennem et århundrede. Alle tallene angiver millioner Kr. Bemærk den store sparsommelighed i statsadministrationen i midten af sidste århundrede. Trods 3-års-krigen og 1864 er gælden næsten konstant.
  Statsgælden i europæiske lande. En skematisk fremstilling af, hvad borgerne i de enkelte lande fødes ind til statsgæld. I danske kroner for Danmark, England, Frankrig og Tyskland.

Danmarks statsgæld blev under de urolige krigsforhold i det forrige århundredes begyndelse ret stærkt forøget, men betragtes atter ned til omkring 230 millioner Kroner efter krigens afslutning i 1814. Omkring dette beløb har den holdt sig gennem hele århundredet, svingende ved de to krigsperioder i 1848-50 og 1864, i det store og hele dalende indtil 1880, hvorefter den sjællandske jernbanepolitik krævede lån, og ved århundredeskiftet var den danske statsgæld på lidt over 200 millioner Kr. Men fra dette tidspunkt har den været i jævn stigning, så at den ved verdenskrigens udbrud i 1914 udgjorde 360 millioner Kr. Med krigen fulgte som omtalt også her i landet stærke låntagninger fra statens side, og man kan i øjeblikket regne Danmarks stats- og kommunegæld til at være - absolut set - små 2500 millioner Kr., men heraf ewr en stor del bundet i udbyttegivende aktiver, så at man efter en udregning, professor Birck har foretaget, kan regne den offentlige nettogæld til ca. 1500 mill. Kr.

Hvad siger nu dette tal ? I forhold til den årlige indkomst for hele nationen udgør dette beløb halvdelen, og det er lidt over 14 procent af skatteydernes samlede formue. Ethvert menneske, der kommer til verden her i landet, fødes ind til en herlighed af 450 kroners offentlig gæld hvilende på sine skuldre. Enhver dansk familie har således, når man går ud fra, at der er fem personer i en familie, en lod og del i den ikke udbyttegivende offentlige gæld på ca. 2250 Kr., og når i gennemsnit hver familie gennem skatter og afgifter skal forrente denne sum, kan det tynge helt godt ned, når man samtidig betænker, at den gennemsnitlige familieindkomst ikke ligger stort mere end dobbelt så højt. Man kan således regne, at forrentning og administration vil tage op imod 3 procent af indkomsten. Nu er skattesystemet ganske vist lagt efter andre linier - små indtægter betaler en mindre procent end store. Men derfor giver de gennemsnitlige tal et lige godt billede af den virkelige stilling.

I disse tal medregnet kommunegælden, der jo i lige så høj grad som statsgælden hviler på borgerne, ganske vist ikke i ligelig fordeling, for een kommune kan have lånt meget, og en anden forholdsvis lidt. Selve statsgælden udgør med sin absolutte størrelse rundt regnet 11 procent af nationens formue.

De tilsvarende tal for England og Frankrig ligger over 30 procent, og den sum, som kræves til forrentning af Frankrigs statsgæld, er langt større end det franske statsbudget før krigen.

Verdens samlede statsgæld kan i øjeblikket anslåes til 2 billioner kroner, og for den kunne der bygges en ensporet jernbane, der langs Ækvator løb Jorden rundt 500 gange! Og dem, der kan tælle 1000 Kr. pr. sekund, ville bruge 60 år for at få beløbet talt op.

Og hvem tør derfor vise vej i det finansielle verdenskaos, før spørgsmålet om verdens statsgæld har fundet sin endelige ordning ?

(Forfatter: Svenn Tillge-Rasmussen)
  < Tilbage