Søndag 12/7 2020.

Hastighedernes parallelogram

Titel: Fra arbejder til astronom - Bruno H. Bürgel. Kategori: Fremgang 1926. Side 4 af 7 < Tilbage

Parallelogram. Hastighedernes parallelogram. I sin bane om Solen har jordkloden to bevægelser, sin egenbevægelse E-a fremad og (på grund af Solens tiltrækning) en bevægelse ind mod denne E-b. Følgen bliver, at den går ad mellemvejen E-c, der danner diagonalen i det såkaldte hastighedernes parallelogram, og Jordens kredsen om Solen bliver altså en forsat række sådanne diagonaler. Dette demonstrerede bogtrykkersvenden Bürgel en aften for en kollega ved billardet og på regnskabstavlen og holdt ved denne lejlighed sit første populære foredrag for arbejderklassen.
  Stjernekikkert. Et historisk instrument nemlig Newtons hjemmelavede spejlkikkert. På størrelse med dette lille instrument var den første kikkert, Bürgel købte for sine første, fattige spareskillinger.

Nu først indså Bürgel, hvorledes det ene greb ind i det andet, og hvor der var meget i verden, som han ikke havde anelse om! Han så, at han måtte sætte sig ind i astronomi, astrofysik, geologi, kosmologi, geofysik, kemi, mineralogi, filosofi, mekanik, optik, og de mange matematiske fag. Og desuden indså han, at det ville være nødvendigt, at han tilegnede sig og kom til at forstå det vigtigste fra de andre områder af den almindelige dannelse. Han stod her foran en kæmpeopgave og måtte arbejde sig ind i alt dette ad en lang omvej, da han endnu for en stor del kun kendte navnene på alt det, en nybagt student er hjemme i. Og alt dette skulle han nu til at lære, ikke i fred og ro og under vejledning af lærere, men om aftenen efter arbejdstid og uden nogen til at hjælpe sig! Hans længsel efter kundskaber overvandt imidlertid alle betænkeligheder, han tog fat med stor energi og sejrede i den fattige autodidakts evige kamp.

For at spare kraft indrettede han sig systematisk. Han gik tidligt i seng og anbragte sin lampe således bag ved sengen, at han ikke kunne komme til at vælte den, når han faldt hen af træthed, hvad der skete ret hyppigt. Under sengen havde han sit bibliotek i en kasse. Dette sengestuderekammer var jo ret ejendommeligt, men der blev arbejdet i det med jernenergi og glæde. Vinternætterne blev så dejlige, og det var ligesom hele himmelen kom ned til ham på et oprullet pergament, som studenten siger i "Faust". Den gamle skomager sad over for ham og læste i sine gamle ynglingsbøger, og når han opdagede, at Bürgel var faldet lidt hen, kom han listende for at slukke lampen. Så fo'r Bürgel gerne forskrækket op - og lod, som om han blot havde tænkt over det læste med lukkede øjne!

Han havde altid sine kære bøger hos sig, læste på vejen til og fra arbejdet nu og da en sætning og gik så og tænkte på det læste. Denne utrættelige søgen efter kundskaber år efter år bar frugt! Og i fabrikken lagde han sig i middagstiden ved siden af maskinerne, læste og tænkte. Så var der så stille der, hvor maskinerne larmede i arbejdstiden. Henne på hjørnet hentede han sig en kop suppe for fem Pfennig, og det kunne ske, at der var en stump kød deri! Dertil spiste han brød.

Sit arbejde på fabrikken passede han samvittighedsfuldt og pligtopfyldende, men heller ikke mere, og han har næppe været nogen særlig værdifuld kraft, da hans tanker ofte var ganske andre steder henne, og han var jævnlig overanstregt af sit nattearbejde.

Sine søndage satte han stor pris på. Lørdag aften hentede han sig en bog eller et hæfte hos boghandleren. Og så tidlig op søndag morgen og ud i heden med bøgerne for at kunne være i fred, for rigtig at kunne læse og lære!

< Tilbage  Til side 5 >