Lørdag 26/9 2020.

Kirurgi i middelalderen

Titel: Medicin og kirurgi. Kategori: Sundhed og sygdomme 1924. Side 4 af 6 < Tilbage

Operation uden bedøvelse. Kirurgi i middelalderen. Der er ved denne amputation hverken tale om bedøvelse eller renlighed. Patienten får kun et klæde over øjnene.

For patienterne var det langt vigtigere, at behandlingen ikke længere grundlagdes på tradition og skønsmæssig erfaring, men på forsøg. De gamle lægemidler var oftest rå plantedele eller udtræk af sådanne og varierede meget i styrke og virksomhed. En af de første opgaver var den at skelne klinten fra hveden og derefter ad kemisk vej at udfinde hvilke stoffer der forårsagede virkningen af de brugbare lægeplanter. Ren fremstillingen af feks. opiumsvalmuens, kinabarkens og fingerbølleplantens virksomme stoffer (morfin, kinin og digitalisstofferne) var allerede et betydeligt fremskridt, der gjorde behandlingen langt sikrere og ufarligere. Imidlertid nøjedes man ikke hermed, men fremstillede også målbevidst nye kemiske lægemidler. Den største gruppe af disse er såkaldte "symptomatiske" lægemidler, dvs. stoffer, der ikke egentlig angriber sygdomsårsagen, men mildner eller ophæver de sygelige symptomer, således at sygdommen lettere udholdes og overståes.

Vi kan blandt disse nævne de feberstillende midler som Antipyrin, Antifebrin og Fenacetin, og de talrige sovemidler, der er fremkommet og stadig fremkommer. Man har på disse og andre felter lært at erkende et vist sammenhæng mellem stoffernes kemiske sammensætning og deres virkninger, og der udfoldes et stort arbejde for stadig at forbedre disse lægemidler, således at virkningen bliver kraftigere og de uønskede bivirkninger mindre fremtrædende.

En helt anden gruppe dannes af de stoffer, der stammer fra kirtler med indre afsondring. I modsætning til de foregående eksempler har man her i reglen ikke at gøre med rene stoffer, men med udtræk. Det er hidtil kun lykkedes at fremstille binyrernes virksomme stof, Adrenalinet i ren tilstand, hvorimod både skjoldbruskkirtlens (Thyreoidin) og bugspytskirtlens (Insulin) virksomme substanser kun er delvis kendt. For at kunne dosere disse stoffer rigtigt må man derfor gribe til andre udveje, idet man måler deres styrke ved at prøve dem på dyr.

En anden slags våben har medicinen - og for den slags skyld også kirurgien - fået i de forskellige slags serum og vaccine. Da disse to ting ofte forveksles, vil det måske være hensigtsmæssigt at give en defination:
1. Et serum er en modgiftholdig dyrisk blodvæske der indsprøjtet på et menneske ganske passivt meddeler dette en vis modstandskraft over for en bestemt bakteriegift.
2. En vaccine er en mere eller mindre afsvækket bakterie eller bakteriegift, der indsprøjtet på et menneske aktivt pirer dette til at danne modgifte mod den samme bakterie.

Endelig er der de fornemste af alle lægemidler, de såkaldte "chemoterapeutiske" midler, der er fremstillet med den særlige hensigt at udrydde en eller anden snylter uden at beskadige den menneskelige vært, der huser den.

< Tilbage  Til side 5 >