Natravnen Rokfuglen og Gammen

Titel: Fabeldyr. Kategori: Fra fjerne tider 1924. Side 4 af 8 < Tilbage

Et fabeldyr på plakat. Til alle tider har lokkende plakater tiltrukket et troskyldigt markedspublikum. De, der gik efter ovenstående billede af en "menneskeæder" fra omkring år 1720, er sikkert som så mange før og siden blevet skuffet.

Natravnen var en afdød, som ikke kunne finde ro i graven, men "gik igen", indtil en præst ved en nedmaning og en spids pæl gennem liget bandt dette til jorden. Derefter kan den døde ikke komme op som spøgelse, men som en fugl, en ravn, hvis venstre vinge har et hul, som er fremkommet ved, at pælen blev drevet der igennem. - Det er i sumpe og morradser, at natravnen baner sig vej, idet den nede i jorden først siger: "Rok! Rok!" Derefter: "Rok op! Rok op!" Når den slipper løs, farer den op og skriger: "Hej! Hej! He-j!" I begyndelsen hopper den som en skade hen ad jorden og skriger: "Bav! Bav! Bav!" I luften har den form som et kors.

Den flyver så mod øst for at nå den hellige grav, for hvis den kan komme dertil, får den ro.

Når man hører dens skrig over sit hoved, skal man vogte sig for at se opad, for hvis nogen kommer til at se gennem hullet i den venstre vinge, bliver han selv en natravn, og den oprindelige bliver befriet.

Fuglen Grif, som er vogter for helligdomme og ruger over skatte, kendes kun fra de sydlige lande, hvor der fortælles, at den lever i Indien. På billeder ser man, at kroppen er et rovdyrs, nærmest en løves, den har da også manke på halsen, men hovedet er en rovfugls, og hermed stemmer det, at den har vinger på ryggen

-- Den store fugl,
som fører elefanten i sin klo
og dukker efter hvalerne i havet
som strandens måger eller småfisk.

Sådan omtaler Adam Oehlenschläger Rokfuglen i "Aladdin", og det passer godt til den beskrivelse, Sinbad giver af den i "Tusind og een nat". - Ægget er omtrent 50 fod i omkreds. Fuglen formørker himmelen som en sky, dens ben er som tykke træstammer, og med næbbet kan den bortføre slanger, der er så store, at de kan sluge en elefant.

En lignende fugl kender vi som Gammen, der engang dukkede op af Vesterhavet og med sine vingeslag fik Vildmosens indløb fra havet til at sande til. Den ses med århundreders mellemrum og røver da i reglen en bytyr, som den steger ved et bål af sammenskrabede tørvestakke og huse. I norske eventyr kaldes den "Fugl Dam". Den daler ned, som om det var et hølæs, der kom susende, og har en fjer i nakken så tyk som en halvvoksen bjælkegran.

Også væsener, der minder om krybdyr, kender sagnene en del af.

Allerede fra Regner Lodbrogs Saga kender vi historien om den lille orm, der vokser og vokser, ud af æsken, ud af stuen, og til sidst lægger sig i ring om hele huset til skræk for alle og til ødelæggelse for landet, eftersom den kræver en okse til hvert måltid. Således gik det også med en orm, som en pige i Tjørnelunde fandt og fodrede med gode sager. Den voksede og blev en frygtelig Lindorm.

< Tilbage Til side 5 >