Mandag 7/10 2024.

Andelsbevægelsens historie

Kategori: Forretningslivet. Udgivet 1925. Side 1 af 6

Rochdale Forbrugsforening. Rochdale Forbrugsforening 1844 og halvtreds år efter.

En decemberaften i 1844 var der sjov i gaden et sted i den engelske fabriksby Rochdale. Rochdale ligger i det store fabriksdistrikt, der med Manchester som centrum strækker sig milevidt til alle sider. Hvad der den aften havde vakt hobens nysgerrighed og fremkaldt dens hujen, var i og for sig noget såre beskedent. 28 fattige flonelsvævere havde nu gennem små ugentlige bidrag fået sammenskudt en så stor kapital, omtrent 500 kr. i dansk guldmønt, at de kunne åbne en lille butik, hvorfra de ville forsyne sig med nogle af de vigtigste livsfornødenheder. Foreløbig holdtes butikken kun åben to aftener om ugen, og salgsvarerne bestod kun af mel, sukker og smør. Det var dette foretagende, som mængden fandt løjerligt og hujede af.

Men af denne lille beskedne spire er der nu i løbet af tre fjerdedele af et århundrede ikke blot vokset op en stor forbrugsforening i selve Rochdale, men der er kommet i tusindvis af aflæggere i England og rundt om i hele verden. Forbrugsforeningsbevægelsen på det grundlag, som blev lagt i Rochdale, er blevet en faktor af voksende betydning i nutidens økonomiske liv.

Den økonomiske virksomheds formål er at dække de menneskelige behov. Det er på menneskene som forbrugere, den i sidste række sigter. Under primitive forhold frembringer som regel hver enkelt familie sine få fornødenheder. Men under mere udviklede samfundsforhold, og navnlig efter at bylivet har fået større indgang, får ombytningen af varer og tjenester større og større betydning. Men dermed er der også åbnet mulighed for, at der mellem frembringerne og forbrugerne skyder et lag af handelsmænd ind, som naturligvis oftest ser mere på egne end på forbrugernes interesser. Der kan da være grund til at søge at skaffe forbrugerne nogle af deres naturlige rettigheder tilbage.

Der var da også inden væverne i Rochdale åbnede deres butik, gjort adskilligt for at skaffe navnlig arbejderne bedre og billigere livsfornødenheder. Arbejdsgivere tog sig undertiden af sagen. Rigtignok var der arbejdsgivere, der ved at levere deres arbejdere varer, søgte at skaffe sig selv fordele. Men der var også andre, som den sociale foregangsmand Robert Owen (1771-1858), der af virkelig omsorg for arbejderne havde gjort indkøb af varer i større partier og solgt til dem uden fortjeneste. Og under Owens indflydelse opstod der allerede i tyverne og trediverne i England adskillige forbrugsforeninger. Men de gav gerne deres overskud til forskellige almennyttige formål og førte en ret hensygnende tilværelse.

Til side 2 >