1. Succes for en studerende i Amerika
2. Sundhed og arbejde
3. Skolearbejde
4. Idræt og sportskampe
5. Ledelse og ansvar
6. Uddannelse og valgfag
Succes for en studerende i Amerika
Ved de store fodbold-kampe i skolerne organiseres tilskuerernes bifaldsråb af hvidklædte korledere med store metalråbere. Efter en hidsig situation svinger de råberne op mod langsiden, hvor alle det ene partis tilhængere er samlet (modpartiet sidder på den anden side). Disse rejser sig og og som med een stemme drøner ud over banen ikke et enkelt hurra, men et helt lille vers, indstuderet af alle tusinderne og afleveret i den fasteste takt.
En nybagt dansk student kom til New York. Han skulle være forretningsmand og ville derfor som så mange andre først tilbringe et par år i udlandet, dels for at lære sproget, dels for at lære de lande at kende, som han regnede senere at komme til at drive handel med. Nu var han kommet til Amerika. Han havde eksamensbeviset i lommen, men det var der ingen, der kunne se på ham. Der var heller ingen, der spurgte efter det. Da han under præsentationen for sin chef havde taget det frem og forevist ham det, havde han med en skødesløs håndbevægelse skubbet det til side på skrivebordet til stor skuffelse for studenten, som var voldsom stolt af sine fine karakterer. Han var nemlig et godt hoved. Det kunne man heller ikke se på ham, men han fik da plads alligevel på samme vilkår som alle andre unge i amerika. Han skulle vise, hvad han duede til. Det tog ham en måned at komme i trit, han var ikke vant til det amerikanske tempo hjemmefra. Et halvt år efter var han ikke blot i trit, han var i vild fart.
Han sad i skjorteærmer på kontoret, spiste lunch på et lunchroom, hvor der i løbet af en time serveredes for et lille tusinde mennesker, og talte om tempo, som om han hele sit liv ikke havde bestilt andet end at sætte rekorder. Det pudsige ved ham var dog, at han følte sig som amerikaner, skønt enhver straks var klar over, at han var født ved Kalvebodstrand. Han talte nemlig om skyskrabernes elevatorer, som om de var vidundere, om automobiltrafikken som et eventyr og sammenlignende Broadways lysreklamer med Tivolis festfyrværkeri. At alle krogene i fabriksbygningerne var hvidmalede for ikke at gemme på snavset, og at der i fabriksgaragerne var plads til hundreder af arbejderbiler, forekom ham som højdepunktet af industrivirksomhed, og det skulle selvfølgelig altsammen laves efter, når han engang tog fat hjemme i det gamle land.
Han behøvede såmænd ikke at komme med den sidste bemærkning, ingen ville tage fejl af, at han var født på den gamle side af Atlanterhavet. Men man kunne ikke lade være med at glæde sig over hans barnlige fryd over at være i det nye land. Han kunne jo ikke gøre for, at alt der var så forskelligt fra forholdene hjemme, og han nærmest lignede en lille dreng, der havde fået en vældig stor værktøjskasse, men ikke forstår at bruge alt det dejlige værktøj. Han så alle sine omgivelser tage på værktøjet med et håndelag, der gav ham den mest brændende lyst til selv at tage fat og endda lære fra sig. "Hvordan kan det være, at det er så helt anderledes med arbejdet her?" spurgte man ham. Men han var alt for optaget af detaljerne til at gøre sig det klart. Han vidste blot, at han nu var med på de tre ting, det kom an på for at klare sig i den amerikanske tilværelse: han kunne tage fat, arbejde sammen med andre, og så følte han sig sikker i enkelte færdigheder. Det var, hvad han havde fået ud af seks måneders ophold blandt amerikanerne.
Til side 2 >