1. Svagtbegavede børn
2. Udregning af intelligenskvotienter
3. Opgaver og besvarelser
4. Vilje og temperament
5. Svagtbegavede børns interesser
6. Begavelse og færdigheder
7. Straf og belønning
8. Åndssvageanstalter og Værneskoler
9. Sickingers Mannheimersystem
Opgaver og besvarelser
For mange af børnene betyder et landophold med frisk luft, sol og regelmæssig forplejning en hel genfødelse. De udfolder sig som blomster i solen.
Den engelske skolepsykolog Cyril Burt mener, at det nærmest er et økonomisk spørgsmål, hvor man vil sætte grænsen mellem normalt og unormalt svagtbegavede. "Vi har råd til at oprette skoler for så og så mange svagtbegavede. Dette antal svarer til et bestemt procenttal af befolkningen. Så stort et procenttal af befolkningen har en gennemsnits- kvotient af mellem 0,70-0,80, altså går grænselinien på dette sted".
En nøjagtig grænselinie vil det naturligvis altid være muligt at trække, men i hvert fald behøver ingen længere at lade sig skælde ud for idiot eller dum, hvis han kan konstatere, at han har en I.K. på 0,90 eller derover.
Fremstillet så sammentrængt som ovenfor kunne det se ud, som man tænkte sig det menneskelige sjæleliv i en slags dåseformat! Nogle havde lidt større dåser, og dem kunne der puttes lidt mere i, andre havde lidt mindre dåser, og de måtte altså nøjes med mindre portioner.
Men for det første vil de psykologer, der har opstillet og arbejdet med de omtalte skalaer, kun forsøge at male en del af det menneskelige sjæleindhold, intelligensen, og for det andet er det talmæssige resultat af undersøgelsen kun ringe i sammenligning med det indblik, man får i barnets sjæleliv gennem prøverne. Navnlig vil en sammenligning af en række prøver, foretaget med normale børn, og en, foretaget med svagtbegavede, vise, at der foruden at være en absolut forskel i de omtalte intelligenskvotienter, vil være iøjnefaldende forskelle både med hensyn til indholdet og formen af besvarelserne. De svagtbegavedes ser helt igennem mere broget ud. De bereder en stadig overraskelser. Måske kan de ikke besvare de simpleste spørgsmål inden for et område,og så kan de måske besvare temmelig indviklede spørgsmål på et andet område, hvor man ikke havde ventet det.
Omgås man de svagtbegavede til daglig, får man bekræftelse på opfattelsen af, at de har et højt uregelmæssigt sjæleliv.
Der er uligevægt til stede hos dem med hensyn til deres intellektuelle evner. En dreng f.eks. læser og skriver nogenlunde normalt, men synes ude af stand til at føre en samtale, opfatte en historie eller lignende. En anden kan hverken læse eller skrive ordentligt, men taler som et fornuftigt menneske og er med liv og sjæl interesseret i historie, geografi og fysiske fænomener. En er i sin daglige færd som et 5-6 års barn, trods sine 11-12 år, kun opfyldt af leg, men med intelligensprøven og ved andre lejligheder, hvor han bliver stillet over for opgaver, kan han vise stor fornuft og indsigt i spørgsmål, som man tænkte lå langt uden for hans fatteevne.
En anden kan have et ret højt I.K. og til daglig blive anset for og behandlet som nærmest normal, og han forbløffer så til gengæld ved undertiden at være fuldstændig uforstående over for spørgsmål, som man tænkte, han let ville have klaret. Også inden for det samme område er der ret store forskelle hos det enkelte barn fra tid til anden, ja undertiden fra dag til dag.
< Tilbage Til side 4 >