1. Svagtbegavede børn
2. Udregning af intelligenskvotienter
3. Opgaver og besvarelser
4. Vilje og temperament
5. Svagtbegavede børns interesser
6. Begavelse og færdigheder
7. Straf og belønning
8. Åndssvageanstalter og Værneskoler
9. Sickingers Mannheimersystem
Vilje og temperament
Også på følelseslivets område er de uregelmæssige og uligevægtige. De fleste af dem er meget hidsige, og da de i så høj grad mangler det overblik, som en god forstand skule give dem, farer de i totterne på hinanden for den mindste fornærmelse. Da de tillige er meget følsomme, opfatter de tit en fornærmelse, hvor der slet ikke er nogen. Ofte kan de huske fornærmelser i årevis. På den anden side ser man det ene øjeblik to kæmpe bittert med hinanden, og det næste øjeblik ser man dem optræde som de bedste venner af verden. Og selv om de kan være næsten sygelig følsomme for fornærmelser, er de gennemsnitlig mere tillidsfulde og hengivne end normale børn. De gør heller ikke forsøg på at skjule deres blidere følelser, et forhold, der gør det lettere at arbejde med disse børn, der i mange henseender bliver ved med at være som små børn. Det er dog kun, når de behandles nogenlunde godt, at de viser denne tillidsfuldhed og hengivenhed. Der er enkelte af dem, hvis hele færd er præget af mistillid til voksne, og undersøger man de forhold nøjere, hvorunder disse børn lever og har levet (uægte fødsel og skiftende plejer), må man indrømme, at denne mistillid er i allerhøjeste grad berettiget. Gennemsnitlig må man sige, at tilliden må have været meget stærk oprindelig, siden den har kunnet stå for de stærke stød, den har været ude for. Eller man undres med andre ord over, at de fleste af disse børn kan være så indladende og elskværdige, som de er, når man betænker det miljø, de er vokset op i, og den behandling, de har været genstand for.
På viljeslivets område er der også stærke svingninger, dog således, at svag vilje og ringe energi er langt almindeligere end det modsatte. Ja det er måske, når alt kommer til alt, de svagtbegavedes vigtigste kendemærke, at de er viljesvage.
Den energi og handleiver, der skulle vælde frem på grund af et sundt og kraftigt legeme, er de fleste af dem udelukket fra, eller den vælder i alt fald ikke så rigt frem hos dem som hos deres jævnaldrende normale kammerater. De fleste af dem er jo nemlig også i fysisk henseende undermålere. Mange af dem er født af ikke sunde forældre, de fleste af dem er vokset op i usunde omgivelser, og en mængde af dem har flere legemlige mangler: Dårlige øjne og øren f.eks., de er let modtagelige for alle mulige forkølelsessygdomme, og sådan noget som sår og bylder o.lign. trives særlig godt hos flere af disse børn.
Under arbejdet med disse børn ser man ofte ganske tydelige eksempler på, at det er legemlige forhold, der er årsag til viljeslapheden. Jeg tænker f.eks. på en dreng, som på grund af årelang underernæring var ganske sløv og energiløs. Da han i længere tid fik kraftig middagsmad, viste det sig, at han i virkeligheden var et meget livligt barn, der trængte til at udtrykke sig på mange forskellige måder. Da det nu var så ganske nyt for ham at føle kraft til at komme frem med, hvad der lå ham på hjerte (i tegning, i sang og tale), kneb det tit for ham at forme disse udtryk på en måde, der var tiltalende for hans omgivelser. Han, der i dage-ja ugevis havde siddet stille på sin plads uden at foretage sig andet end et minimum af det, han blev sat til, følte nu trang til at handle på egen hånd, men på grund af ubehændighed ramlede han ofte sammen med en eller anden lov eller tradition. Tidligere havde han aldrig sagt et muk, nu snakkede han pludselig op med en mærkelig uøvet stemme, der stak af mod den sædvanlige lyd af småsludrende stemmer. Efter at han nu i nogen tid har været holdt i "normal foderstand", stikker han ikke mere af mod de andre i klassen, om der end er langt igen dertil, at hans energi, hans villen og kunnen, flyder jævnt og roligt som hos et sundt, normalt barn.
< Tilbage Til side 5 >