1. Grammofonen
2. Lydens fysik
3. Thomas Edison og Fonografen
4. Grammofonens anatomi
5. Frembringelse af lyden
6. En tonearm af jernbeton
7. Udviklingen af den elektriske grammofon
8. Hak og ridser i pladen ved 'Repeat'
9. Grammofonstifter i stål, safir og bambus
10. Revyviser til ingen nytte
Grammofonen
En kendt reklame for grammofonen: His Masters Voice.
Hvis man en stille sommeraften kunne svæve usynlig over by og land, og hvis mam samtidig sad inde med et par øren af en ganske særlig konstruktion, ville man høre en mærkværdig symfoni: en vældig korsang - én uhyrlig disharmonisk lovsang til menneskets oprindeligste og primitiveste kunstart: Musikken.
Fra tusinder af kolonihavehuse ville det gjalde op mod en fra lige så mange bulede grammofontragte. Fra grossererens villa ude ved Holte ville man kunne fryde sig over den taktfaste jazz fra grosserens nye mahogni-skabsapparat. Gennem de åbne vinduer i lejlighederne inde i byen ville toner fra operaen i milano, engelske militærorkestre, forrygende jazz-bands i Chicago og ærværdige domkirkeorgler klinge mod himlen. Den fælles hymne til teknikkens pris.
Man ville muligvis få andre toner at høre. Sandsynligvis er det, af lidt radiomusik ville blande sig i laget, isprængt en del telegraferen om vejr og vind og skibspositioner. Tænkeligt er det også, at et par skingre damestemmer og et forstemt klaver ville møde op. Men grammofonerne er der, og de skal nok vide at hævde sig.
Grammofonen er et af de mest omdiskuterede musikinstrumenter. Fra nogle sider opfattet som et "Verdens Vidunder", fra andre sider betragtet med forventning og spået en fortsat glimrende udvikling både inden for det rent historiske såvel som det pædagogiske område. Og endelig af nogle forkætret og forhånet som et - musikalsk set - proletarinstrument.
Grunden til disse meget afvigende synspunkter er imidlertid den, at alt for mange dømmer uden at have en blot nogenlunde fyldig forståelse af, hvad der foregår ved en mekanisk tonegengivelse og hvilke opgaver der her er bragt til løsning eller endnu venter på fuldkommengørelse. Og endnu flere fælder deres dom ud fra mangelfulde iagttagelser, man jo vel huske på, at de 99 af 100 grammofoner må regnes for "mindre gode" sammenlignet med det fejlfri aparat - og at dette igen lader meget tilbage at ønske overfor "Ideal-apparatet". Men endnu vigtigere er, at de 999 af 1000 grammofonejere ikke får det ud af deres apparat, som de kunne og burde. Grunden kan enten være manglende kendskab til den finere teknik eller det kan bero på ren og skær magelighed: bare den "siger" noget, er man tilfreds! Slutter man ud fra sådanne eksempler, siger det sig selv, at man ikke kan få høje tanker om denne musikgenre. Vi vil derfor i det følgende bestræbe os på at give en så udtømmende teoretisk og praktisk fremstilling af emnet som overhovedet muligt, og håber dermed ikke alene at kunne hjælpe mange grammofonspillende medmennesker til bedre resultater, men også gennem disse indirekte at kunne vinde og overbevise mange tidligere "Grammofonhadere" om uholdbarheden af deres standpunkt. Niveauet må højnes og dette sker bedst gennem at fremme forståelsen og pege på hvad der kan nås.
Til side 2 >