1. Rosport - Kaproning
2. Bådtyper
3. Bemanding og indretning
4. Vejledning og lektioner
5. Københavns Roklubs Schwerinerhold
6. Diæt og træning
7. Kaproning i England
Bådtyper
Vintertræning. For at roerne ikke skal glemme for meget eller komme for meget ud af kondition i vintertiden, driver man ofte vintertræning i romaskiner, hvor vandets tryk mod åren er søgt efterlignet ad kunstig vej. Der kan dog nåes en tilnærmelse, så fordelen ved romaskinerne ligger mindre i den motion, det giver, end i at rolæreren lettere end i en båd kan komme til at rette eventuelle fejl hos roerne.
"Men er det da ikke kedeligt at ro, og virker ikke den maskinmæssige, stadigt gentagne bevægelse trættende?" Nej, for det første er bevægelsen nu slet ikke så maskinmæssig, som man skulle tro, og den stadige agtpågivenhed for at følge takten, for at gennemføre bevægelsen så fuld- komment som muligt holder opmærk- somheden fangen. - Og kedelig! Ingen, der blot een gang har følt den svage skælven, der direr gennem båden, når den roes som den skal roes, som har kendt betagelsen ved at give sig hen i rytmen til åretoldenes knirkende musik, vil nogen sinde skrive under på, at roning skulle være kedelig. Selve robevægelsen, taget, der ser så enkelt ud, er desuden også en ret sammensat ting, og ikke ganske let at udføre korrekt, derved bringes ligeledes forandring og afveksling ind i roningen.
For at forstå, hvorledes man ror, er det imidlertid først nødvendigt at kende lidt til bådene og til, hvordan de er indrettet.
Bådene deles i almindelighed i to store hovedgrupper, Inriggere og Outriggere. Det afgørende er her, hvor årelejet er anbragt. I Indriggerne sidder det direkte på bådens ræling, på Outriggeren derimod er det anbragt på et jernstativ, riggen, der rager ud på bådens side.
Som følge heraf kan Outriggeren gøres ganske smal uden at åren bliver kortere hverken indenbords (inden for årelejet) eller udenbords (uden for årelejet). Bliver båden smallere synker imidlertid også dens modstand mod vandet og derved vokser farten. Outriggere er derfor betydelig hurtigere end Inriggere, derimod tåler de ikke som disse søgang, så de kan kun bruges til kaproning og i nogenlunde stille vejr.
Inden for Inriggere og Outriggere skelner man så igen mellem kravel- klinkbyggede både. I de kravelbyggede dannes bådens sider af een træplade, der er bøjet efter bådens form, ved de klinkbyggede derimod består siderne af flere planker, borde, der er anbragt sådan, at kanten af den ene planke dækker det øverste af den næste. de kravelbyggede både er de hurtigste, fordi den helt glatte flade går lettest gennem vandet. Denne bygningsmåde bruges også mest ved de udprægede kaproningsbåde, Outriggerne. Inriggerne der også er beregnet på at gøre fyldest som langtursbåde bygges altid på klink.
< Tilbage Til side 3 >