1. Rosport - Kaproning
2. Bådtyper
3. Bemanding og indretning
4. Vejledning og lektioner
5. Københavns Roklubs Schwerinerhold
6. Diæt og træning
7. Kaproning i England
Diæt og træning
Det berømte "Smedehold", som i 1912 vandt verdensmesterskabet i 4 årers Inrigger ved Olympiaden i Stockholm.
Det i sin tid så berømte Müllerhold. Fra venstre Georg, Christoffer, Jørgen Peter og Benjamin Müller.
Mod slutningen af træningstiden holdes undertiden en lettere diæt. Hver dag, så længe træningen varer, møder de trænende til træningsture i bådehuset. Disse ture, hvor træneren følger i motorbåd og retter på stil, takt og hvad der ellers kan være at rette, plejer at vare mellem ½ og 1 time. De består af mange temmelig korte men hurtige ture med små hvil imellem. Først hen mod træningens afslutning går man over til at "tage bane" dvs. man ror de 2000 meter, der er banens længde, i eet stræk. Når dette er prøvet nogle gange, og når "starten" er indøvet, skulle holdet være klart til kampen.
Hvor hårdt det end kan være at måtte nægte sig så meget og så ganske bøje sin vilje ind under det fælles mål, hører man dog meget sjældent roere beklage sig over træningen, tværtimod, de fleste opdager, at de trods det voldsomme slid alligevel aldrig har befundet sig så vel, aldrig været i så godt humør som netop under træningen. Det er det regelmæssige liv og den sunde motion, der gør underværker.
På selve kaproningsdagen står roeren op i god tid, spiser en solid frokost og tager så af sted til bådehuset, hvor han må være mindst en time før starten for at have tid til at bringe båden i orden, hvis der skulle være noget i vejen. Så ror man i jævn rolig fart til startpladsen, bådene lægges på linie. Starteren kommanderer sit enerverende: "Er De klar!" Skuddet falder, og af sted går det op over banen. Som allerede nævnt er denne i reglen 2000 m. lang, i sjældnere tilfælde 1000 m. Tiden, som det tager at ro denne strækning, er ret varierende. Først og fremmest afhænger den af bådtypen, men både strøm og vind spiller en stor rolle. I almindelighed ligger tiden for en 4-årers Outrigger omkring 7, for en 8-årers omkring 6 minutter. For Single-Sculler, kan man regne ca. 8 minutter, mens en 2-årers og 4-årers Inrigger bruger henholdsvis 8½ og 7½ minut. Alle disse tal er dog i høj grad relative, og da som nævnt strøm og vind har så meget at sige, gives der heller ingen "rekorder" inden for roning.
Under løbet følges bådene af banedommeren, som skal passe, at alt går rigtigt til. Den rigtige dommer opholder sig derimod på en tribune ved mål.
Er så den store dag, kaproningsdagen, først ovre, er det jo i realiteten ligegyldigt, om man tabte eller vandt, selve sportskampens grundværdier har man alligevel fået i rigt mål, ikke blot de, der består i et veltrænet, spændstigt legeme, men også, hvad træningen og kampen i åndelig henseende kom til at betyde. Den, der på kaproningsbanen lærte at bide tænderne sammen i et bulldogagtigt "Jeg vil sejre!", han skal nok vide at bruge den lærdom ude i livet og bruge den godt.
< Tilbage Til side 7 >