1. Kan man lære at være vittig ?
2. Vittigheder kan inddeles i hovedtyper
3. Gåder og ordlege
4. Foragt for retten
5. Vrøvl og overdrivelser
6. Ord i overført betydning
7. Erik Bøghs inddeling af menneskene
8. Begrebet autoritet og kredit
Vrøvl og overdrivelser
Erik Bøgh inddeler menneskene efter deres temperamenter: Til Sangvinikerne henregnes: alle børn og unge piger, alle malere, digtere, musikere og skuespillere, alle Probenreutere, barberer, markører og lakajer. Endvidere en mængde aber, samtlige hunde med undtagelse af Mopsen, der er melankolsk, og grævlingehunden, der er kolerisk. Fremdeles egernet, græshoppen, sang- og sommerfugle osv.
Undertiden regner man på forhånd med, at den adspurgte skal opgive ævret: "Ved du, hvad forskel der er på dig og en torsk?" - "Nej"- "Jeg heller ikke."
"Hvorledes kan en ko klare sig ud af en nærmere skildret vanskelighed ved at slippe ud af en forsvarlig indhegning?" - "Opgiver du ævret?" - "Ja" - "Det gjorde det andet kvaj også!"
Hvad ville de helst være, dummere, end De ser ud til, eller se dummere ud, end De er?" - Til hvilket som helst af de to mulige svar udbryder man: "Det er umuligt kære!"
"Ved De, hvad forskel der er på en symaskine og et lokomotiv?" - "Nej" - "Det må være kedeligt for Dem, for sæt De gik ud for at købe en symaskine - og kom hjem med et lokomotiv."
Dette nærmer sig jo stærkt til det rene vrøvl. Det samme gælder en udtalelse som den om to tvillinger: De ligner hinanden som to dråber vand - især den ene!
Vrøvlet kan dog have en finere karakter. Der ligger noget mere end blot sammenvrøvling af to lydbeslægtede ord (familiær og millionær) i de ord, Heine lægger en person i munden: "Baron Rothschild talte med mig som med en af sine egne - ganske familionært!" Det er samtidig to tanker, der smelter sammen, og ikke blot tungen, der spiller den talende et puds, som når Magnus Smek og Magnus Ladelås bliver til Magnus Smæklås!
Mere vittigt end vrøvlet er det også, når en (bevidst) selvmodsigelse kun er sproglig og derfor afslører en urimelighed i selve tilværelsen, f.eks.: En mand søger navneforandring for at blive af med et navn, han har fået knyttet til sin person uden i virkeligheden at hedde således og får det svar. "Havde De bare heddet således på deres dåbsattest, så kunne De blive af med navnet ved en bevilling, men når De ikke hedder det - så må De blive ved at hedde det til Deres dages ende!"
Både sproglig og reel er selvmodsigelsen i en svenskers udtalelse, at hvis folk vidste, hvor sundt det er at drikke Cognac, så ville de drikke sig ihjel i Cognac. Til formaningen om ikke at drikke for meget svarede den anden svensker: "Ingen kan drikke for meget, men mange tåler for lidt!"
I slægt med det selvmodsigende vrøvl er den barokke overdrivelse, der synes særlig yndet blandt underofficerer. En sådan truede en soldat med at slå ham så flad, at en loppe måtte ligge på knæ for at suge hjerteblodet af ham, eller så flad, at han ikke kunne spise anden mad end pandekager!
< Tilbage Til side 6 >