1. Kræft og andre svulster
2. Behandling af kræften
3. Professor Johannes Fibiger og irretationslæren
4. Kræftcellernes spredning til organerne
5. Godartede svulster
6. Statistikker over kræfttilfælde i Danmark
Godartede svulster
Øverste billede viser ondartet bindevævssvulst på armen.
Nederste billede viser ondartet svulst i fodsålen udgået fra et sort modermærke.
Derfor behøver en sådan svulst, trods navnet ikke at være nogen helt ufarlig sygdom. Den kan for eksempel tage sit udspring fra livsvigtige centrer i hjernen, hvorfra den meget vanskeligt eller slet ikke kan fjernes. Sådanne godartede svulster, udgående fra hjernehinderne eller hjernens støttevæv, kan også forårsage er stærkt tryk på hjernen, uden at det altid er muligt at sige nøjagtigt hvor svulsten sidder. Som man ser, er dette jo en ret ondartet opførsel af en svulst, der kaldes godartet, men den navngivne anatomi bryder sig nu i sit system mindre om menneskeskæbner end om mikroskopiske forskelle og vækstejendommeligheder.
En anden temmelig ondartet "godartet svulst" er den blandede muskel- og bindevævssvulst, der ofte optræder i livmoderens væg. I modsætning til de fleste andre svulsttyper optræder denne fibersvulst ofte i flere eksemplarer, der kan vokse til en betydelig størrelse, men altid holder sig velafgrænsede og aldrig griber på andre organer. Ligesom kræftsvulsterne er disse svulster imidlertidig dårligt ernærede, således at de er tilbøjelige til at smelte bort i midten, hvorved der fremkommer en sårdannelse og langvarige blødninger. Disse blødninger tager i reglen så meget på patienternes kræfter, at man nødes til at skride ind. Ved behandlingen af disse svulster er to fremgangsmåder mulige, af hvilken ingen desværre er ideel. Den ene er at fjerne knuderne sammen med hele livmoderen, den anden at bestråle underlivet med røntgenstråler, så at æggestokkene ødelægges.
Ved disse svulster findes som omtalt, en blanding af to væv, muskelfibre og bindevæv, men ved andre svulster, som nogle i spytkirtlerne forekommende, kan forholdet være broget, idet svulsten består af flere slags bindevæv, fedtvæv, bruskvæv og en slags celler, som beklæder karvæggene.
Den mærkeligste udvikling opnår svulsterne dog i de såkaldte vidundersvulster, der er her tale om sækformede svulster beklædte med hudvæv og hår, og hvis væg der tillige kan sidde både knoglestykker og tænder. I disse svulster har teorien om de løssprængte kim sin hovedstøtte. Det ser virkelig ud, som nogle fosterceller er blevet tilbage og pludeseligt har taget sig for på en noget planløs og forvirret måde at skabe en helt ny organisme inden for den gamles rammer. Sådanne sækformede svulster af mere simpel bygning og fyldte med en flydende eller geléagtig masse kan også forekomme. Særlig fra æggestokkene kan der udgå en sådan svulstdannelse, der kan opnå en ganske enorm størrelse og undertiden forveksles med svangerskab. At også den modsatte forveksling kan finde sted, viser historien om den grønlandske distriktslæge, der sendte sin kone ned til operation for en formentlig sæksvulst og næste år modtog hende tilbage med to raske og sunde tvillinger. Også hudens fedtvæv kan danne store svulster, der fraset deres uskønhed dog er ganske uskadelige og let kan fjernes ved operation. I almindelighed kan man dog sige, at enhver svulst bør fjernes, når det kan ske uden alt for stor risiko. Man har nemlig eksempel på, at visse godartede svulster efter en lang årrække har skiftet karakter og er begyndt at vokse ind i det omgivende væv.
< Tilbage Til side 6 >