1. Kræft og andre svulster
2. Behandling af kræften
3. Professor Johannes Fibiger og irretationslæren
4. Kræftcellernes spredning til organerne
5. Godartede svulster
6. Statistikker over kræfttilfælde i Danmark
Statistikker over kræfttilfælde i Danmark
Godartet fedtsvulst på brystet.
Selv om vi ikke står fuldt så veludrustet over for svulsterne, som vi kunne ønske, er der dog ingen grund til at lægge hænderne i skødet. Hvert år bliver mange kræftpatienter helbredte. Hvad det først og fremmest gælder at indprente sig er at knude i brystet, lidt blødninger, eller nogle ubestemte mave- tarmtilfælde hos ældre personer kan være kræft, og at der er alt at vinde og intet at tabe ved straks at lade sig undersøge og eventuelt behandle.
Det må indrømmes, at vi på et punkt står ugunstig i kampen mod kræften. Selv om vi helbreder kræft hos den enkelte person, vil dette ikke sige, at vi derved formindsker antallet af kræftsyge i fremtiden. Vi kan derfor ikke vente at opnå en sådan dødelighedsformindskelse, som vi har set for tuberkolosens og andre smitsomme sygdommes vedkommende. Noget mere kunne vi måske vente af en agitation mod alt for rigelig brug af spise, drikke og tobak og andre nydelsesmidler. Et meget stort antal af kræfttilfælde kan dog endnu ikke skrives på nogen kendt årsags regning, og må indtil videre tages som uafvendelige ulykker, på hvilke man søger at råde bod, når de er indtrådt.
I hvor høj grad kræftsygdommen er et problem, der bør interessere Danmarks befolkning, fremgår klart af en statistik, der offentliggjordes i den almindelige danske lægeforenings kræftkomites beretning for 1910-11. Ifølge denne opgørelse er hyppigheden af kræft i nogle europæiske lande følgende:
Af 100.000 personer led af kræft:
|
I Danmark
Sverige Holland Island Portugal Tyskland Ungarn Finland |
42.8
35.3 28.6 27.8 21.9 21.5 18.5 18.1 |
Herefter skulle Danmark være et af kræftens hovedarnesteder. Måske er det ikke helt så galt som præsten prædiker, idet den store kræfthyppighed i forhold til andre lande måske kun er tilsyneladende. Man tør håbe, at grunden er den, at kræften ved samarbejdet mellem en intelligent befolkning, der aldrig har langt til læge og sygehus, og en vågen lægestand langt hurtigere og lettere erkendes her i landet. Mange tilfælde af kræft i de indre organer kan næppe erkendes med sikkerhed, når patienterne ikke bliver undersøgt med røntgenstråler, maveudpumpning eller lignende.
Den danske gennemsnitslevetid er også ret høj, hvorfor vi har flere chancer for at opnå den alder, i hvilken de hyppigste kræftformer optræder.
Hvordan man end vender og drejer tallene, er kræftens årsager og behandling et af de største, måske største problem i lægevidenskaben. Man må håbe, at det store energiske arbejde, der udføres på dette felt, snart må bære frugt.
(Forfattere: A. Bramsen - M. Hindhede - P.M. Søegaard)< Tilbage