1. Bade og badesteder
2. Helbredende kilder
3. Kildevand på flasker
4. Drikkekure mod mavesår
5. Jern og arsenik mod blodmangel
6. Slambade
7. Lungetuberkulose og lysbehandlinger
8. Kolde og varme omslag
Kolde og varme omslag
"Kold pakning" af hele kroppen. Patienten svøbes først i et lagen, der er vredet i koldt vand, og indhylles derefter i tørre uldtæpper.
Gytje er et svensk ord for dynd. Den er af blød konsistens, lugter af svovlbrinte og består hovedsagelig af diatomee (kiselalge)-skaller og forrådnede plantedele.
De almindelige bade har en temperatur på 360 Celsius, altså meget nær den samme som menneskelegemet. Køligere bade anvendes til at nedsætte temperaturen, mens hede bade mere anvendes mod gigt.
Virkningen af badene kan forstærkes ved at tilsætte forskellige stoffer til vandet. Man bruger således hyppigt bade med hvedeklid, salt, fyrrenåle ekstrakt o.lign. Undertiden søger man også at påvirke huden ved at børste den under badet eller ved kraftig frottering efter badet.
I stedet for karbadene kan der anvendes lokale bade som sæbebad og fodbad, og også styrtebade, særligt vekslende kolde og varme benyttes til at stimulere.
Til disse bade slutter sig en række fremgangsmåder, ved hvilke vandet anvendes i form af fugtige tøjstykker. Bedst kendt er de almindelige kolde eller varme omslag, ved hvilke disse vrides op, lægges på huden og dækkes med voksdug og vandskyende vat. Ved pakningerne drejer det sig om en mere kortvarig behandling, hvorved et indre stykke, der er vredet i koldt eller hedt vand, dækkes med flere lag tørre uldtæpper. Man taler også om bade i tilfælde, hvor vand slet ikke anvendes. Dette gælder således hedluftsbade (romerske bade). Dampbade (russiske bade). Da disse stærke opvarmninger ofte genererer den syges åndedræt og befindende en del, kan man erstatte dem med hedlufts- eller dampskabe, af hvilke hovedet stikker ud gennem en åbning foroven. Også 550 varmt sand er benyttet til "bade" mod gigt.
Betegnelsen bade anvendes også om lyspåvirkning af huden, både de lokale lysbade mod hudtuberkulose (Lupus), der først inførtes af Niels Finsen, og de almindelige lysbade, der skal erstatte sollysets helbredende indvirkninger. Sådanne bade, dvs. bestrålinger med kulbue- eller kvartslamper, benyttes med stor virkning mod tuberkulose i knogler og led og mod Engelsk Syge hos børn, og erstatter ofte fortrinligt de langt dyrere rejser til bjergkurstederne, hvor solen har mere magt end i vort klima.
(Forfatter oplyst som: M.D.)< Tilbage