1. Bade og badesteder
2. Helbredende kilder
3. Kildevand på flasker
4. Drikkekure mod mavesår
5. Jern og arsenik mod blodmangel
6. Slambade
7. Lungetuberkulose og lysbehandlinger
8. Kolde og varme omslag
Slambade
På en lille ø i den bøhmiske flod Wang udspringer de hede slamkilder, som badestedet Pistyan skylder sin berømmelse. Billedet her viser hovedkilden 'Irma Badet'. Over den dampende mudderpøl er bygget en pragtfuld kuppelhvælving. Pistyan-slammet er særlig virksomt over for gigtlidelser, og det tørre mudder forsendes endog over hele verden, sammenpresset i blokke eller briketter, de såkaldte 'Pistyan-slamterninger'.
Ved siden af Weisbaden er Ems det mest kendte tyske badested. Allerede i romertiden var stedet stærkt besøgt, men først i 1772 finder man det omtalt i Tysklands historie. Siden da har stedets ry som helbredelseskilde været i stadig stigen, og allerede i begyndelsen af det 15. århundrede havde det sin faste badelæge. Billedet her viser badeanstalten anno 1676, da dens første reklamehæfte blev udsendt.
Slambade findes som omtalt ved talrige større badesteder, men er på visse steder som i Pistyan (Czekoslovakiet) det, som opretholder badestedets ry. Omslag af eller bade i dette varme og radioaktive mudder synes at virke godt på gigtlidelser, særligt måske fordi disse sygdomme samtidigt behandles med alle andre hjælpemidler.
Som det fremgår af ovenstående, er der ikke stor grund for syge mennesker til at begræde, at deres midler ikke tillader dem at besøge de store internationale kursteder. En lignende, måske ikke så fornøjelig behandling kan i reglen fås uden lange rejser og store udgifter. Der findes også her i landet en række kursteder at et mere borgerligt tilsnit, hvor alle de samme helbredelsesmidler benyttes på en mere nøgtern måde. Det stemmer imidlertid sindet til større alvor at drikke brøndvand i Karlsbad end at gå en tur i Kongens Have efter et glas kommunevand med apotekersalt i, som er ordineret af ens huslæge og ikke af en "Geheimer Medizinalrath". For dem, der har råd til at besøge et badested, betyder det en chance for helt at hellige sig sit helbred, hvad der kan være svært nok, når det daglige livs krav presser på.
Vi har allerede berørt, at en af badestedernes fordele var klimaforandringen, og denne virkning udnyttes også uden for de steder, der roser sig af helbredende kilder.
Den friske, støvfri luft og det stærke sollys gør ophold ved søkysten til et hærdende og styrkende lægemiddel af betydning. Det er disse virkninger, der udnyttes af vore kysthospitaler. For egentlig syge eller mere nervøse mennesker er ethvert kystklima dog ikke tilfredsstillende. Vesterhavsbadestederne egner sig ikke egentlig for svage mennesker, da klimaet her let bliver for barskt.
< Tilbage Til side 7 >