Søndag 12/7 2020.

Andelmejeriet i Hjedding

Titel: Andelsbevægelsens historie. Kategori: Forretningslivet 1925. Side 4 af 6 < Tilbage

Jacob Stilling-Andersen. Jacob Stilling-Andersen (f. 1858) grundlagde i 1882 sammen gårdejer Niels Kristensen, Petersborg m.fl. det første danske andelsmejeri i Hjedding ved Ølgod i vestjylland. Var mejeriets bestyrer indtil han i 1897 grundlagde sin egen en gros smørforretning, der i 1922 omdannedes til A/S Stilling-Andersen med grundlæggeren som direktør. Firmaet, der tillige driver The Danish Butter Export Union A/S, er Danmarks største private smøreksportør.
  Hjedding Andelsmejeri. Hjedding Andelsmejeri i 1882, den beskedne begyndelse til Danmarks verdenskendte andelsmejeribevægelse.

Det var ikke første gang, at man bearbejdede mælken fra mange brug i fællesskab. Der var efterhånden ved siden af herregårdsmejerierne opstået en stor del fællesmejerier. En enkelt mand opkøbte mælken fra mange ejendomme, bearbejdede den og solgte produkterne. Eller i enkelte tilfælde var der dannet fællesmejerier på aktier, hvor udbyttet i al fald delvis tilfaldt kapitalen. Det nye ved mejeriet i Hjedding var anvendelsen af andelsprincippet: Ingen privatmand, ingen aktieejere skulle have virksomhedens overskud, men dette skulle fordeles til medlemmerne i forhold til den mælk, de havde leveret. Adgangen til at tegne sig stod fra første færd åben for alle, husmanden som gårdmanden. Her gælder altså det samme andelsprincip som ved forbrugsforeningerne, blot at det her er leverandørerne af råstoffet, der får udbyttet i forhold til leverancens størrelse, mens det ved forbrugsforeningerne er forbrugerne, der får udbyttet i forhold til forbrugets størrelse. Men i begge tilfælde er kapitalen udelukket fra at få andet end almindelig rente.

Efter dette princip skød der allerede i 80erne en talrig skare af mejerier frem. Dampskorstenen, som hidtil særlig havde været et kendetegn for byerne, kom nu til at hæve sig rundt om i mange landsbyer. Og ved den fælles bearbejdelse af smørret, som først nu blev almindelig, opnåede produktet en godhed og en ensartethed, som gjorde det meget lettere afsætteligt i udlandet, navnlig i England. Ved hjælp af andelsmejerierne red de danske landmænd den storm af som havde rejst sig mod dem fra vest, da Amerikas optræden på kornmarkedet havde bragt kornpriserne i Europa til at synke stærkt.

Men dette princip, som havde stået sin prøve for mejeriernes vedkommende, kunne også anvendes ved bearbejdelsen eller salget af andre landbrugsprodukter. I 1887 oprettedes i Horsens det første andelssvineslagteri. Og i de nærmest følgende år fulgte en stor del andre efter. Også her var princippet det, at overskuddet fordeltes blandt andelshaverne i forhold til, hvad de havde leveret. Andelsslagterierne havde måske nok lidt vanskeligere ved rigtigt at komme i skub end andelsmejerierne. I begyndelsen af 90erne havde adskillige af dem store besværligheder at kæmpe med, og et par af dem lukkede igen. Men efterhånden viste det sig også her, at sammenslutningen netop under denne form forbedrede produktets kvalitet og fremkaldte bedre priser.

< Tilbage  Til side 5 >