Tirsdag 9/3 2021.

Millionlån til dækning af et underskud

Titel: Statsgæld - Statens udgifter. Kategori: Forretningslivet 1926. Side 6 af 8 < Tilbage

Satirisk tegning af Estrup. En satirisk tegning fra provisoriedagene, hvor Estrup påstodes at stå på bankerottens rand.

Denne indvirkning på pengenes værdi skal her anskueliggøres i store træk, og hertil vælges et tilfældigt eksempel.

Hvis den danske stat i dag udbyder et millionlån til dækning af et underskud, den ellers ville få ved at yde en af rigsdagen vedtaget social hjælp, og af en bestemt borger, Hr. N.N. modtager 10.000 Kr. imod at give ham en obligation, lydende på dette beløb, så regner N.N. ikke derfor sin formue for mindre end før. Og hans skatteformue er heller ikke blevet mindre. Han har anbragt sine 10.000 Kr., og kan som betaling for denne anbringelse påregne en vis årlig indtægt, feks. 5 procent. Men pengene, som han lånte staten, er i morgen brugt, spist op til sidste hvid af finansministerens udgiftsposter. Og dog regner Hr. N.N. stadig med sin kapital på 10.000 Kr, når han bestemmer sit forbrug og indretter sig i tilværelsen efter sin økonomiske evne. Var underskuddet blevet dækket med skatter, ville han have forstået, at hans levemåde måtte sættes ned i forhold til skattens indhug i hans kapital. Men samtidig med, at han nu, ganske som før, møder op med sine penge for at få varer til sit forbrug, har hans kapital skabt en sideløbende efterspørgsel fra dem, der af staten blev sat i stand til at købe. Han ejer tilsyneladende det samme som før, men for de penge, han lånte staten, udgår nu en dobbelt evne til at efterspørge varer - og resultatet bliver, at priserne stiger. Mens den reelle kapital for samfundet stadig er den samme, er der skabt en kunstig købekraft - kunstig, fordi den ikke har sit udspring fra en samtidig stigning i samfundskapitalen. Priserne stiger i forhold hertil, og der er oparbejdet, hvad man kalder en inflation, og omvendt med prisernes stigning vil pengenes værdi synke. Her vil det føre for vidt at gå ind på lovene for denne udvikling, men bevægelser i nøje overensstemmelse med denne er også før blevet behandlet i FREM.

I sin store bog om statsgæld tager professor L.V. Birck det princip, der gik igennem den tyske stats låneoperationer, som eksempel, når han vil vise, hvorledes inflation opstår under statslånenes indflydelse - altså den virkning, låneoptagningen fik i det stigende prisniveau og den synkende pengeværdi, fremkaldt af kunstig skabt købeevne. Og han fører eksemplet ud i sine videste konsekvenser ved at vise, hvorledes en tysk borger med en kapital på 100.000 Kr. i 1914 ved at starte med disse penge i et tysk lån i begyndelsen af krigen til slut står som långiver til staten for et ni gange så stort beløb. For efter at manden første gang har lånt staten sine penge og fået sit lånebevis til gengæld, vil han ved at belåne dette bevis i en bank kunne få midler til at tegne sig for 100.000 Kr. i næste statslån også. Og da staten under krigen var bundløs i sit begær efter penge - penge er jo krigens nerve, hedder det jo - kunne denne svikmølle fortsættes. Manden gav sin sidst erhvervede obligation hen i banken, og da statens lånebevis betragtedes som et sikkert pant, fik han på denne belåning midler til at tegne sig endnu en gang i et udbudt statslån. Til slut står han efter det niende lån som ejer af 900.000 kroner i fordringer på staten, og af disse er de 800.000 belånt i banken. Han ejer altså tilsyneladende stadig 100.000 Kr. Men vel at mærke, de 900.000 Kr. er brugt, dem har staten kastet ud som en nyskabt købekraft. De har skabt inflation, priserne stiger, og pengenes værdi forringes i tilsvarende grad.

< Tilbage  Til side 7 >