Tirsdag 9/3 2021.

Bomulds-dyrkning i Natal

Titel: Cecil Rhodes - Rhodesia. Kategori: Fremgang 1926. Side 2 af 8 < Tilbage

Kort over Rhodesia. Kort over Rhodesia, det land, som Cecil Rhodes vandt for England, et rige omkring 1.170.000 kvadratkilometer stort, større end Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien tilsammen. Navnet Rhodesia (efter Rhodes) fik det i 1895. Den største by er Bulawajo, regeringen har sit sæde i Salisbury.

Cecil Rhodes var sytten år, da han satte kursen mod Natal, hvortil hans ældste bror, Herbert, nogle år før var udvandret, og hvor han gav sig af med bomulds-dyrkning. Meget lovende var det arbejde, der ventede den næppe udvoksede knægt ikke. I mange år havde arbejdet med bomuldsplantagerne ikke givet stort af sig. Klimaet var gunstigt nok, og jorden overmåde frugtbar, men de fleste anstrengelser hæmmedes af mangel på kapital og af de indfødtes indgroede uvilje mod legemligt arbejde. Det var først nogle år senere, da der vedtoges en lov om at indkalde 50.000 indiske kulier for at gøre det arbejde, landets egne børn ikke ville tage fat på, at kolonien blev frelst fra økonomisk undergang.

Imidlertid tog de to brødre fat med godt mod, og det lykkedes dem også efter nogle skuffelser at få noget for deres sure slid. Men mere end fortjenesten betød det for Cecil Rhodes, at han kom til forståelsen af, hvor let han havde ved at vinde de indfødtes sympati. Han havde respekt for deres skikke, forstod deres tankegang og vidste at vinde deres hengivenhed, en egenskab, der senere kom ham ypperlig tilgode, da han fik mere end 100.000 indfødte arbejdere under sig. Folk fra alle sydafrikanske stammer, der kun bandes sammen af deres tilid til ham. Den samme evne til at vinde sympati var det, som i 1896 satte ham i stand til ubevæbnet og uden følge at ride ind i de oprørske Matabelers lejr ved Mattopos og alen ved sin overtalelses magt tvinge dem til underkastelse.

Om brødrene ville have haft fortsat held i Natal, er ikke godt at vide, rygterne om de store diamantfund ved Oranje-Floden var nået til Natal, og mange af kolonisterne sluttede sig til de skarer, som drog mod syd for at få part i de nye rigdomme. Herbert Rhodes var blandt de første. Senere fulgte Cecil efter. Han vile først have sin bomuldshøst af vejen og deltage i et stort landbrugsmøde, hvor han udstillede sin bomuld, i det håb at få en præmie, som han dog ikke fik. Så var han klar til afrtejse, og i oktober 1871 startede han i en med okser forspændt kærre, bevæbnet med hakke og spade, medførende adskillige bind klassisk literatur og et græsk leksikon - jo nok den besynderligste ekvipering for en ung mand, der skulle på minearbejde. Han kom til bestemmelsesstedet i slutningen af november, og broderen, der var en såre rastløs mand, overdrog ham med det samme sit minefelt at arbejde på, hvorpå han rejste til England.

Der stod han, midt i en ny, ukendt industri, omringet af minearbejdere af alle nationaliteter, dristige mænd uden alt for mange skrupler og hurtige til kniv og revolver. Han selv en ensom, ung fyr, som under et lidt sky væsen skjulte en mægtig vilje og en intelligens, der satte ham i stand til at lægge langtrækkende planer og føre dem ud i livet. Det blev en kamp for fremtiden, og i den kamp blev han, som så mange gange senere, sejrherre.

< Tilbage  Til side 3 >