Syd-Afrikas første og største mand

Titel: Cecil Rhodes - Rhodesia. Kategori: Fremgang 1926. Side 7 af 8 < Tilbage

Cecil Rhodes gra i Syd-Afrika. Cecil Rhodes grav på "The Mattopos" ("Matabele-landet). Indskriften på graven lyder: "Her hviler de jordiske rester af Cecil John Rhodes".

I sit store rige kunne han glæde sig ved en uhyre popularitet og gang på gang når han på sin fordringsløse måde rejste rundt, således som hans helbred havde bedst af, blev han hyldet af befolkningen som Syd-Afrikas første og største mand, hvis hensigters renhed ingen var i tvivl om.

Han gav sit folk et sidste bevis derpå, da han ved Boerkrigens udbrud, trods det, at han allerede der var en dødsmærket mand, ilede til det af boernes truede Kimberley og organiserede byens forsvar med så stor klogskab og dygtighed, at man kan tilskrive ham en ikke ringe andel i den endelige sejr, som kostede Fristaterne deres endelige uafhængighed.

Men så var også kraften brugt op. En rejse til England og derefter et kortere ophold i Egypten bragte ham ikke den lindring, som havde været rejsens formål, og dødssyg vendte han hjem for at stride sin sidste kamp der, hvor han havde stridt alle sine andre. Den 26. marts 1902 drog han sit sidste suk. De sidste ord, Dr. Jameson, som var til stede ved dødslejet hørte, var: "So litle done, yet so much to do." ("Så lidt udredet, så meget endnu at gøre"). Efter sit ønske blev han lagt til hvile i sit elskede Rhodesia ved Mattopo Højene, på det samme sted, hvor han havde haft sine sammenkomster med Matabele-høvdingerne og vundet en af sit livs største sejre. Af sin uhyre formue (flere millioner Pund Sterling) testamenterede han sine slægtninge en ringe del - Rhodes døde ugift -. Resten skænkede han til universitetet i Oxford til dygtiggørelse af unge mænd, der skulle fortsætte det værk, han selv havde sat sit liv ind på.

Cecil Rhodes biografi Lewis Michell, der stod ham nær gennem mange år, refererer en samtale, som Rhodes ved given lejlighed havde med en stor Jesuit-præst. Pater Barthelemy, hvem han satte overordentlig højt. Over for ham aflagde Rhodes, hvad man vel kan kalde en slags bekendelse, der helt giver ham og hans tro, på at have handlet, som hans samvittighed bød ham det: "Jeg tror på et liv efter dette, men hvad det er, ved jeg ikke, og hvad mere er, De ved det heller ikke. Jeg har aldrig truffet nogen, der kunne fortælle Dem det, men jeg tror, at hvis jeg her i verden har gjort mit bedste og ikke med hensigt gjort nogen skade, så vil jeg få en lige så god plads i det andet liv som De, for hvem relegionen er en profession." "Det er den højeste form for relegion," svarede pateren.

På et mindesmærke, der rejstes over ham, blev indhugget de sidste linier af et digt, som Kipling skrev ved hans død, og som blev læst op ved hans begravelse. De lød:

Living he was the land, and dead,
His soul shall be her soul!
(Levende landet han var, og død hans sjæl skal vorde dets sjæl!)

(Forfatter oplyst som: H.L.)

< Tilbage Fakta om Syd-Afrika >