De indfødtes rettigheder og verdensfreden

Titel: Cecil Rhodes - Rhodesia. Kategori: Fremgang 1926. Side 6 af 8 < Tilbage

Biblioteket. Biblioteket på Cecil Rhodes landejendom "Groote Schuur".

Betegnende for ham var, at den første tale, han holdt i Kap-Parlamentet, var et varmt forsvar for de indfødtes rettigheder, og at han var umådelig populær blandt alle parlamentets funktionærer lige ned til den allerlaveste. Om sine politiske hensigter tav han foreløbig, men til en ven udtalte han, da han var blevet valgt, idet han lagde sin hånd over Afrikas kort: "Alt dette engelsk - det er min drøm!"

I hvilken grad det ikke lykkedes, er kendt nok, men småting var det ikke, han fik udrettet. Han havde held til at standse Transvaals udvidelses-lyster mod vest over Vest-Griqualand, han fik en del af Betshuanaland lagt ind under den engelske krone og skød dermed dens magt ind mellem de tyske kolonier og de hollandske fristater, hvis håb altid stod til tysklands hjælp, han udvidede senere de indvundne områder ved at træffe bindende aftaler med Matabelernes høvding Lobengula, hvorved han også afskar Tranvaal fra udvidelse mod nord, han grundlagde i 1889 det store Chartered Company, blev dets leder og udvidede dets områder helt op til Tanganika-Søen, et rige, som i omfang var så stort som de tre fjerdedele af Indien, han gennemførte, efter i 1890 at være blevet premierminister i Kaplandet, en ny valglov, der også gav de indfødte, som han omfattede med usvækket interesse, valgret når de tilegnede sig et vist mål af oplysning og indtægt, ligesom han i almindelighed ivrigt arbejdede på at skabe en fuld ligestilling af engelsk og hollandsk - alt med det samme formål, som han lige så fyndigt som kort gav udtryk for i sit svar til Dronning Victoria på dennes spørgsmål, hvorfor han var i Afrika: "For at vinde land til Dem, Madame!"

Mens han stod i alt dette, kom den begivenhed, der pludselig syntes at skulle afbryde hans lysende bane - Dr. Jamesons ukloge og uforsigtige indfald i Transvaal. Jameson, i mange år Rhodes' læge, hans nære ven og fortrolige medarbejder, foretog i 1895 med en bevæbnet skare et ridt ind i den hollandske republik i det håb derved at afstedkomme en rejsning, som kunne give England grund til at mægle og muligvis annektere landet. Det vovelige foretagende mislykkedes, Jameson og hans mænd blev standset og fanget, og han var sikkert blevet dømt til døden, hvis ikke præsident Krüger havde været klog nok til at udlevere ham til England, som var nødt til at nægte at vedkende sig ham og idømte ham en fængselsstraf, der forøvrigt snart efter, på grund af hans helbred, blev ham eftergivet. For Rhodes var det et slag, der øjeblikkelig helt lammede ham. Det er aldrig til fulde blevet oplyst, i hvilken grad han var delagtig i Jamesons foretagende, men det syntes dog udelukket, at han ikke skulle have vidst noget om det, selv om han ikke direkte havde bidraget til at sætte det i værk, og han tilstod da også delvis sin medskyld ved øjeblikkelig at tage sin afsked, hvorpå han trak sig tilbage til sit landsted "Groote Schuur", hvor han lukkede sig inde og nægtede at udtale sig. Kun til sine kolleger i bestyrelsen for Chartred Company sendte han en meddelelse om, at Jameson havde "handlet uden instruktion", andet var der ikke at få ud af ham. I fem dage og nætter, fortæller en af hans biografier, forlod han ikke sit soveværelse, men vandrede ustandselig op og ned, uden at ville hvile eller spise. Som det vil vides, havde begivenheden nær fået skæbnesvangre følger på grund af det telegram, som Kejser Wilhelm umiddelbart efter Jamesons tilfangetagelse sendte præsident Krüger med en hjertelig lykønskning til, at han uden at appelere til venligsindede magters hjælp, havde haft held til at standse de bevæbnede bander, som var trængt ind i hans land - et telegram, som bragte England og alle Englands venner i flammende raseri og nær havde bragt verdensfreden i fare.

Slaget havde ramt hårdt, men helt havde det dog ikke kunne bryde så megen kraft, omend det jo nok kunne tage på et helbred, som i forvejen ikke var af de stærkeste. Der var endnu beskåret Cecil Rhodes næsten syv år, og han anvendte dem til at udvikle Rhodesia, først og fremmest gennem anlæg af jernbaner og telegraflinier, som han førte helt op til sydspidsen af Tanganika-Søen. For inden havde han dog måtte imødegå et meget alvorligt oprør blandt Matabele-stammerne, og atter her var hans kendskab og kærlighed til den indfødte afrikanske befolkning kommet ham i den grad til gode, at han kunne begive sig ind blandt de fjendtlige høvdinge og ved dagelange forhandlinger med dem få dem til at indse, i hvor høj grad det var til deres eget bedste, at de kom på god fod med ham.

< Tilbage Til side 7 >