Cecil Rhodes - Rhodesia

Kategori: Fremgang. Udgivet 1926. Side 1 af 8

Cecil John Rhodes. Sir Cecil John Rhodes, født den 5. juli 1853 i Bishop Stortford i Hertfordshire i England, død 26. marts 1902 i Muizenberg ved Capstaden i Syd-Afrika, skaberen af Englands store rige i Syd-Afrika.

I skildringen af den engelske imperialisme, hvilket vil sige stræben efter et verdensherredømme ved en stadig fortsat udvidelse af kolonier og deres nøjeste sammenknytning med moderlandet, er der to navne, som vil lyse side om side, Robert Clive, som i midten af det 18. århundrede grundlagde englændernes herredømme i Ostindien, og Cecil Rhodes, der for England i Afrika blev det samme som Clive for England i Østen. Det er om den sidste, om ham og hans ideers fremgang, der her skal berettes. Man kan tvistes om disse ideers berettigelse og om den politik, de affødte, men der kan ikke være tvivl om, at Cecil Rhodes dybest inde ikke var ledet af selviske hensyn, og at han kæmpede sit livs kamp ikke alene for sit lands ære, men for hele menneskeslægtens lykke og velfærd. Det værk, han efterlod sig, var i ordets egentligste forstand et storværk. Han vandt vel for sig selv uhyre rigdomme, men han vandt mere for sit land: Englands absolutte herredømme i Syd-Afrika endelig befæstet, og landstrækninger, hvor Danmark kan rummes op mod tredive gange, langt ind under den engelske krone. Vel havde præstesønnen fra Herfordshire drømt sig målene endnu større, resultaterne end mere svimlende, men sjældent har dog vel en mand, der begyndte med to tomme hænder, kunnet efterlade sit land en rigere arv.

Cecil John Rhodes var af landmandsslægt, hvoraf han selv afledede sin forkærlighed for dem, der dyrkede jorden, og sin lidenskabelige kærlighed til livet i den fri natur. Faderen var dog ikke landmand, men præst i Hertfordshire, hvor Cecil fødtes den 5. juli 1853, det femte barn af elleve, hvoraf de ni var sønner. Af disse ni var der ingen, der fulgte faderens spor. To døde som små, fire trådte ind i hæren, og af dem blev den mest kendte Oberst Francis William Rhodes, der kom til at deltage i kampe kloden rundt, var under Boer-Krigen blandt de belejrede i Ladysmith og døde i Syd-Afrika i broderens hus, tre år efter denne. Den unge Cecil blev sat i stedets skole og synes at have været en stille, indesluttet dreng, uden anlæg for særlig art, så det var vanskeligt at se, hvilken vej han skulle gå. Præst ville han ikke være, heller ikke krigsvæsenet lokkede ham, og så tog han den beslutning at rejse. Lidt skrøbelig af helbred syntes han han at være, hvorfor han ville have godt af luftforandring. Der var også dem, der ymtede om, at en ikke besvaret kærlighed fik ham til at søge bort. Så meget er dog rigtigt, at hans helbred aldrig var helt godt. På et senere tidspunkt skrev en læge, han søgte, i sin journal "Har ikke seks måneder at leve i", en spådom, der dog slog fejl, og som Cecil Rhodes en tid efter tilfældig fik at se. Hans tidlige død i 1902 skyldtes den samme svagelighed, - både hjerte og lunger var angrebet - som hans uafladelige arbejde ikke tillod ham at tage skyldigt hensyn til.

Til side 2 >