Mandag 23/5 2022.

Begavelse og færdigheder

Titel: Svagtbegavede børn. Kategori: Fremgang 1926. Side 6 af 9 < Tilbage

Tegning af huse. Undertiden har de en raptus, hvor de tegner huse, og det er da karakteristisk for dem som bybørn, at de tegner husrækker, undertiden tillige gader, som går "indad", som de siger.

Envher opdrager må naturligvis gøre sig klart, hvilke af de tre følelser: Vrede, frygt eller glæde, han især vil kalde frem hos sine elever. Men særlig for opdrageren af svagtbegavede er det af vigtighed at gøre sig dette klart, da disse børn helt igennem er meget mere afhængige af deres omgivelser end normale børn.

Vælger han at begunstige vreden, som i hvert fald tilsyneladende er den stærkeste energiskaber, indfører han kappestriden som den vigtigste spore. Mellem børn, der kappes, vil forholdet altid være noget spændt, og der vil uden tvivl produceres temmelig meget energi hos dem. Men om denne spænding er sjælelig sund, er et andet spørgsmål. De svagtbegavede kan overhovedet næppe hidses op til nogen grad af varende spænding, de eksploderer så at sige hurtigt, og resultatet er snarest kraftspild. For deres vedkommende gør også en forhold sig gældende: deres store uensartethed.

Skal der være nogen mening i en kappestrid, må modstanderne være hinanden nogenlunde jævnbyrdige. Men hvor kan en dreng, der ikke kan læse og skrive, men som er sjælden flink til at udføre husgerning f.eks. kappes med en, som læser og skriver nydeligt, men som er så upraktisk, at han ikke engang duer til at være ordensduks. Eller begge disse med en, som er uden nogen som helst begavelse for finere mekaniske færdigheder, men som er tjenstvillig og arbejdsivrig uden grænse, når det gælder om at udføre ganske enkle, manuelle virksomheder som at hugge brænde, bære byrder og lignende.

Som vigtigste faktor kan kappestriden, hvor vredesfølelsen er den vigtigste bestanddel, altså ikke bruges i opdragelsen af de svagtbegavede, men hvis den føjes ind i et system, der har frygten som hovedfaktor, kan den alligevel komme til at spile en ikke ringe rolle. De svagtbegavede falder meget let til rette i et sådant system. 'Du skal møde i rette tid om morgenen, ellers skal du sidde over. Du skal kunne din salme, ellers osv.' Hvis børnene ved, at der står en realitet bag ved truslerne, forstår de ganske godt dette system, som jo også falder sammen med hjemmets og gadens (betjentens) måde at tænke på. Men om deres evne til selv at ville udvikles derved, er et andet spøtgsmål, som sikkert man besvares benægtende. Når de altid tvinges til at ville, hvad andre vil, lærer de aldrig selv at ville.

< Tilbage  Til side 7 >