1. Den Polytekniske Læreanstalt
2. Det polytekniske studium
3. Eksaminer og udgifter til studiet
4. Fremtidsudsigter
5. Tekniske skoler - Teknologisk Institut
6. Aftenskoler - Dagskoler
7. Kvinder som lærlinge
8. Historien bag Teknologisk Institut
Fremtidsudsigter
Den Polytekniske Læreanstalts konstruktionsstue for vej- og vandforsyningen.
Det er af betydning for den polytekniske kandidat efter overstået eksamen snarest at blive klar over, hvad han vil slå ind på. De første år kan man vel tillade sig nogle sidespring, blot man ikke taber sit mål af sigte. Navnlig bør man ikke forsømme nogen lejlighed til at komme ud at rejse, om ikke for andet så for at kunne beherske i det mindste et af hovedsprogene, både mundtlig og skriftlig.
Endvidere skal man helst hurtigt være klar over, om man vil være embedsingeniør eller gå over i praktisk erhverv.
Mener man at passe bedst for embedsvejen, skal man hurtigst muligt se at komme ind der, hvor man kan tænke sig sin fremtidige gerning, som ingeniør under staten, kommunen eller amterne. Som regel kan det siges, at den ingeniør, som tidligere går ind i en embedsstilling, opnår mere end den, der først kommer ind senere, uanset om han har været i udlandet og indhøstet langt større erfaringer end den, der blev hjemme. Springavancementer er undtagelser, ikke reglen.
Anderledes, hvis man vil ind i privat erhverv, enten man nu selv vil skabe sig en stilling som udførende eller rådgivende ingeniør eller gå ind i en industriel virksomhed. Her kan man ofte gøre de i udlandet indhøstede erfaringer frugtbringende og skabe sig en fremskudt stilling på grund af sin særlige indsigt. Dog også i så tilfælde må man være forberedt på skuffelser, når man efter års ophold kommer hjem fra udlandet og finder forholdene anderledes, end man havde ventet, navnlig da, hvis man ikke har fundet sig et speciale og behersker det til fuldkommenhed.
Rejser man ud, må man i løbet af få år se at komme til klarhed, om man agter at blive ude, eller om man vil vende hjem igen. Vil man hjem igen, skal man ikke udstrække sit ophold i udlandet over 4-5 år. Hvad der er herudover, tæller i almindelighed ikke med, når de indvundne erfaringer skal vejes op imod, hvad der kan opnås herhjemme i samme tid ved indarbejdelse af en virksomhed og lignende.
Men alt i alt må det siges, at udsigterne for polytekniske kandidater i øjeblikket ikke er glimrende. Selv om det jo nok hører til undtagelserne, at en polytekniker må gå på gaden med en bananvogn for at kunne ernære kone og børn, er konkurrencen for tiden meget skarp. Er man ikke blandt de første, bør man hellere give op i tide og gå over til et andet studium eller til en anden virksomhed. Den, der er middelmådig, eller endog derunder, vil altid ligge under for konkurrencen.
Men er man blandt de bedste, åbner der sig altid en mulighed. Man kan hellige sig videnskaben og opnå en doktortitel - man kan opnå en sådan Dr. techn. (Doctor technices) på samme måde, som man erhverver en doktorgrad ved universitetet - eller man kan, ude eller hjemme, gøre sine evner gældende. Trods de dårlige tider, der jo dog muligvis i løbet af få år kan blive afløst af bedre, vil en virkelig dygtig ingeniør altid have udsigt til at komme frem, om han da ved, hvad han vil og følger den lige linie til sit mål. Bananvognen behøver ikke for ham at være de skræmmebillede, der afholder ham fra at kaste sig ind i det, ganske vist meget krævende, men i givet tilfælde også meget ydende studium.
< Tilbage Til side 5 >