Lørdag 21/5 2022.

Vejledning og lektioner

Titel: Rosport - Kaproning. Kategori: Fritid og sport 1925. Side 4 af 7 < Tilbage

Studenter ror om kap. Også Danmark har sin studentermatch i roning, omend i mindre format end den berømte Oxford-Cambridge match. Det er universitetsstudenter og studenter fra Polyteknisk Læreanstalt, der hvert år i oktober udkæmper en match i "Otter". Her ser vi de to hold efter en sådan match med det sejrende polyteknikerhold i forgrunden.

Den korrekte robevægelse er i store træk følgende:

1) Hvilestillingen: Roeren sidder med ret ryg og let bøjede knæ. Hænderne fatter naturligt og utvungent om åren. 2) Fremtrækket: Roeren fører kroppen med en jævn behersket bevægelse og så langt fremover som muligt samtidig med at benene bøjes så meget, at knæene kommer op til armhulen. 3) Trækket: Roeren løfter, efter først at have sat åren i vandet, kroppen med stiv ryg, sætter samtidig kraftigt af fra spændholtet og strækker benene, hvorefter han, stadig med rank ryg, lader kroppen fortsætte sit sving bagud, til den danner en vinkel på 35-40° med den lodrette linie. Under den sidste del af tilbagesvinget bøjes armene til hænderne med åren når brystet. Taget skal både begyndes og afsluttes med fuld kraft. 4) Skivningen: Hænderne føres nedad og fremad, herved opnåes, at åren løftes lodret op af vandet, drejes og føres vandret frem i det følgende fremtræk.

Har begynderen fået ca. 30 rationelle lektioner under instruktørens vejledning, kan han som regel slippes løs, først dermed begynder hans egentlige gode tid, kan han ro hvornår, hvorhen og med hvem, han vil (dog kun under førerskab af en ældre roer med styrmandsret), han er endelig blevet fuldgyldigt medlem af klubben.

Langt det største antal af en roklubs medlemmer driver naturligvis kun motions- og skovtursroning. Det er vel også rent umiddelbart den fornøjeligste form for rosport.

Hvor ruller ikke blodet rask gennem årerne og hvor har man ikke lyst og mod til at tage fat på sit arbejde en sommermorgen efter en times roning med påfølgende svømmetur og styrtebad, eller hvilken roer husker ikke søndage tilbragt sammen med glade kammerater på rotur op langs Nord-Sjællands kyst. Der blev gjort forsvarligt indhug i madpakkerne, når man endelig nåede det attråede mål, skoven, og shagpiben smagte om muligt endnu bedre end ellers under det søde "dolce far niente" efter frokost.

Og så hjemturen, ingen masen sig ind i propfulde tog i støv og sommervarme, nej hen mod aften løser man båden og så går det roligt og sindigt "i skovturstempo" hjemad, det haster jo ikke, og man har tid til at "hvile på årerne" og måske få sig en lille ekstrapibe, mens man lytter til musikken ud for Bellevue.

Men hvor herlig end en søndagstur kan være, bærer den dog alligevel ikke vand mod en rigtig langtur på flere dage. Langturene er jo de store milepæle i roernes sæson. Det er snart vanskeligt at sige, hvad der er bedst, den sollyse morgen i rohuset, mens bylterne pakkes og båden gøres klar, eller selve turen, ene med sin båd og to eller fire glade fæller, fri for alt, hvad der hedder arbejde og pligt og med hele verden liggende lys og åben foran sig. Selv hjemkomsten er dejlig, hvor ser det gamle klubhus dog venligt og hyggeligt ud, når de første oplyste vinduer dukker frem af sommernattens tusmørke, og man ser lysene vokse og blive større, mens man i tankerne gennemgår turens begivenheder. Der bliver noget at fortælle om, vanskeligheder, der overvandtes, søerne, som redes af, og oplevelser og muntre eventyr i tusindtal. I taskerne ligger rulle ved rulle, film, der skal bevare mindet om disse herlige dage, til når turens deltagere samles igen i de lange vinteraftener.

< Tilbage  Til side 5 >