Louis Lumiére konstruerede et optagelsesapparat

Titel: Filmen og dens historie. Kategori: Sport og fritid 1926. Side 3 af 8 < Tilbage

Opbygning af en modelby. En modellandsby, der er bestemt til at skulle gå op i flammer og illudere som en veritabel landsbybrand. (Bemærk logoet i nederst i højre hjørne, en isbjørn - logoet fra Nordisk Film).

Med alt dette som grundlag var det så, at den mand, vi nu kalder filmteknikkens fader, Louis Lumiére, konstruerede det optagelsesapparat, som han tog patent på. Og faktisk er det Lumiéres model, som filmfotograferne bruger den dag i dag. I hovedprincippet i alt fald. Noget andet er, at man efterhånden har forstået at forbedre dette apparat på mange punkter, har gjort det lettere at håndtere og bevæge samt forsynet det med finere, skarpere og mere lysstærke linser, med kikkertlinser til fjernfotografering osv. Hovedprincippet er og bliver imidlertid, alle senere opfundne finesser til trods, Louis Lumiéres opfindelse.

Men på hvilke fysiske kendsgerninger er det nu, at denne vidunderlige opfindelse hviler? Det er jo nemlig ikke umiddelbart indlysende, at man, fordi man optager en række øjebliksbilleder hurtigt efter hinanden, opnår at fremstille et tilsyneladende sammenhængende billede af ting og mennesker, som bevæger sig. Hvert billede er en lille enhed for sig, optaget i hurtige ryk, det ene efter det andet! Hvorfor ser man dem så ikke også i små, afbrudte ryk?

Forklaringen herpå finder vi i to ejendommeligheder ved vore øjne. Den første af disse er øjnenes evne til under visse betingelser at opfatte rykvis bevægelse som en uafbrudt bevægelse. Den anden er "lysindtrykkenes tøven", som forårsager, at tilstrækkeligt hurtigt efter hinanden følgende lysindtryk dvæler så længe i vort øje, at de mellemliggende pauser udfyldes af det, og hvor hjerne modtager indtrykket af et uafbrudt lys.

Vort øje er nemlig sådan indrettet, at hvis en genstand pludselig dukker op for det, så varer de en vis tid (fra 1/10 til 1/2 sekund), før indtrykket af denne genstand når vor bevidsthed. På den anden side fastholder vort øje også et givet indtryk en brøkdel af et sekund længere, end genstanden virklig er synlig for os.

Et meget elementært, men udmærket illustrerende eksempel herpå oplever vi, hvis vi stryger en tændstik i et mørkt værelse og bevæger den rask frem og tilbage. Vi opfatter da en lysstribe, selv om det faktiske forhold jo er det, at tændstikken kun er eet sted ad gangen.

Lynet er også en elektrisk lysgnist, der med utrolig hurtighed bevæger sig fra det ene sted til det andet, men vi ser lynet som en lang zig-zag stråle.

Endnu et eksempel kan vi nævne, som tydelig illustrerer, hvorfor et "levende billede" virkelig er så "levende"!

Prøv engang at holde håndens fem udspilede fingre tæt op foran øjet, bevæg dem så rask som muligt frem og tilbage og kig ud ad vinduet ned på den befærdede gade. Man vil da opdage, at blot man bevæger hånden hurtigt nok, generer det slet ikke synsindtrykket af gaden, man ser slet ikke fingrene, kun gaden og hvad der foregår på den.

< Tilbage Til side 4 >